Brev til Mimi: Vi bliver invaderet af hans familie

Hej Mimi
Jeg har boet sammen med min mand i over 11 år, og vi har begge voksne børn fra tidligere forhold samt børnebørn. Min mands børn boede tidligere langt væk, men nu er de flyttet til vores hjemby, og det betyder, at de kommer på besøg flere gange om ugen.

Jeg har truet med at flytte

De har fået en nøgle til vores hus og låser sig ind, som det passer dem. De har fået den idé, at vi skal drikke morgenkaffe sammen hver onsdag, og de kigger tit forbi igen om aftenen – og de kan også finde på at komme i weekenden. Jeg føler nærmest, vores hjem er invaderet.
Jeg har også voksne børn, men de kommer ikke så tit, og vi aftaler altid besøgene på forhånd. Det er min mand, der har givet dem nøglen, og han mener, at de må komme her så ofte, de vil, og skal betragte huset som deres eget hjem. Jeg har truet med at flytte, men det vil jeg jo helst ikke. Samtidig føler jeg mig som en gammel, sur dame.
Hilsen Lise

Stil ham et ultimatum

Kære Lise
Jeg synes simpelthen, du skal genvinde dit hjem. Det kan umuligt være rigtigt, at det skal foregå, som du beskriver, og jeg synes, din mand lyder egoistisk og respektløs. Det er ham, der har hovedansvaret for sine børns opførsel. Du er hverken gammel eller sur.
Jeg kan godt forstå, du helst ikke vil flytte, men jeg vil foreslå dig at stille din mand et ultimatum: Enten taler han med sine børn, eller også gør du det. Når du taler med ham, skal du lægge vægt på, at du elsker ham og gerne vil have mere tid med ham. Det er noget vrøvl, at det også er hans børns hjem, for de er formentlig flyttet hjemmefra for længst.
Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har voksne papbørn, som aldrig ville opføre sig på den måde, men som er inderligt velkomne efter aftale.
Tal kærligt med din mand, men gør noget ved problemet.
Kærligt talt Mimi