Brev til Mimi: Vi er bekymrede for vores gamle mor

Kære Mimi
Min søster og jeg har nogle spekulationer, og vi vil gerne høre din mening. Vores far døde for to år siden, og vi savner ham alle meget. Vores mor er 74 år og har altid haft et godt helbred, men efter fars død er hun blevet så underlig. Der er nok ikke tvivl om, at hun har haft en depression.

Veninderne falder fra

Hun er blevet boende i deres store hus, som er gammelt og kræver vedligeholdelse og har en stor have. Det hele er ved at gå lidt i forfald, for der er for meget for hende at passe. Vi har flere gange foreslået, at hun flyttede til noget mindre, men det nægter hun. Hun tusser rundt derhjemme. Familien bliver ikke inviteret mere, og hendes gode veninder ser hun heller ikke meget til.
Mens coronakrisen stod på, kunne vi jo ikke besøge hende, og nu kan vi se, at det står endnu værre til end før. Der er beskidt alle vegne, og der står gamle madrester, hvilket slet ikke ligner hende. Hun vil få mange penge ud af at sælge huset, og hun har råd til for eksempel et lille rækkehus. Men hvordan får vi hende overtalt? Kan du ikke give os et godt råd?
Hilsen De bekymrede døtre

LÆS OGSÅ: Min far bør ikke længere køre bil

De gamle bestemmer selv

Kære Døtre
Det er svært at se på, hvordan vores ældre må opgive at klare sig, som de gjorde før. Jeg husker selv, hvordan mine egne forældre – selv om de var to – måtte lade det hele falde lidt fra hinanden. Min far havde et dårligt syn i sine sidste år, og min mor var lidt flegmatisk, måske havde hun også en depression eller var dement.
Vi klarede det på den måde, at min søster tog forbid og hjalp mest til. Hun boede i nærheden. Men jeg kan stadig se deres køleskab med gamle madrester for mig.
Jeg ved ikke, om I har mulighed for at give en hånd med hjemme hos jeres mor. Det er ikke nemt at flytte gamle mennesker, selv om alle vi andre kan se, at det ville være en god idé. Jeres mor tusser rundt i sine minder, og de fylder meget i hendes liv.
I må blive ved med at tale med hende om at flytte. Måske ændrer hun holdning. I kan også inddrage kommunen og finde ud, hvilken form for hjælp hun har mulighed for. Hvis hun ikke kan få hjemmehjælp, og I ikke selv har tid, kan I måske få hende overtalt til at få rengøringshjælp.
Men lad mig sige det igen: Vi er nødt til at respektere gamle menneskers ønsker for deres eget liv. Vi skal hjælpe, så godt vi kan, men vi må også erkende, at de har ret til at beslutte for sig selv. De er jo mildt sagt voksne mennesker
Kærligt talt Mimi