Christina ventede tvillinger: Glæden blev til angst

Glæden over graviditeten blev forvandlet til frygt. Allerede ved misdannelsesscanningen i uge 16 begyndte lægerne at bekymre sig om Christina og Jimmis tvillinger.
Måske ville en af dem dø
Gustav var mindre end sin bror William, og han havde mindre fostervand. Det lignede et klassisk tilfælde af tvilling-til-tvilling syndrom. En sygdom hos enæggede tvillinger, der kan vise sig på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, og som kan være dødelig for en eller begge børn.
- Jeg kunne slet ikke overskue det, når lægerne sagde, at vi måske kun fik et barn, måske ingen af dem. Og det var jo heller ikke sikkert, at de var sunde og raske, siger Christina Andersen.
Christina blev scannet flere gange om ugen, men på intet tidspunkt mødte parret en læge, som ville love dem, at de fik to sunde og raske børn med hjem.
Læs også om Sarah og Andy, der adopterede trillinger. Men så blev hun gravid og ventede tvillinger.
Højrisiko-graviditet
Flere og flere oplever, at graviditeten er alt andet end lykkelig. Lægerne ved på forhånd, at når en kvinde venter tvillinger, så der en risiko ved graviditeten. Og er det enæggede tvillinger kommer graviditeten i kategorien ’højrisiko’, og kvinden bliver scannet én eller flere gange om ugen, ligesom mange tvillingegravide bliver beordret sengeliggende.
Læs også om Patricia på 16 år, der er mor til to
Flere tvillinger
Der kommer flere og flere tvillinger herhjemme. Tvillinger er kun naturligt forekommende i én ud af 80-85 graviditeter, men i virkeligheden venter én ud af 40 gravide tvillinger. Det skyldes, at flere får hjælp til at blive gravide. Får man f.eks. hjælp i form af hormonbehandling, så producerer kvinden flere æg, som alle kan blive befrugtet. Desuden udføres der i Danmark omkring 11.000 reagensglasbefrugtninger og 10.000 inseminationer, hvor chancen for at få tvillinger også er forhøjet.
I dag ved man, at hvis lægen lægger to befrugtede æg op, så får 25 % af dem, der bliver gravide, tvillinger.
Kun én ud af seks tvillingegravide får énæggede tvillinger.
Læs hele Christina og Jimmis rørende historie i Ude og Hjemme på onsdag.