Livsstil

Debat om sprogprøver i 0. klasse

26. juli 2018 af Videnskab.dk Foto: All Over Press
Regeringens har besluttet at indføre danskprøver i 0. klasser på skoler i udsatte boligområder, hvor over 30 procent har rødder i et ikke-vestligt land. Nogle forskere er dog skeptiske overfor prøverne. Her er et udpluk af argumenterne for og imod.
Pige sidder med bøger

Forskere har for nylig kritiseret regeringens beslutning om at indføre danskprøver i 0. klasser på skoler i udsatte boligområder, hvor over 30 procent har rødder i et ikke-vestligt land.

Eksempelvis oplyser professor Simon Calmar Andersen, der er chef for Trygfondens Børneforskningscenter - et center, der gennem en årrække har udviklet og testet sprogprøver til små børn - at centret har sagt nej til at lave forsøgene med stopprøver i 0. klasserne i de udsatte boligområder.

Regeringen har slet ikke afsat tid nok til at lave prøverne ordentligt, mener Simon Calmar Andersen. Det siger han til videnskab.dk.

Men Henrik Dahl, der er undervisningsordfører for Liberal Alliance, har ikke meget tilovers for forskernes kritik, selv om den er baseret på viden fra nogle af de største sprogindlærings-projekter, der er lavet i Danmark.

"Der findes forskere, som mener alt. Derfor er alt, hvad vi vedtager i Folketinget, imod hvad en eller anden forsker anbefaler. Derfor er jeg totalt immun over for den slags", skriver Henrik Dahl i en mail til Videnskab.dk.

"Hvis vi skulle have lyttet til forskerne, var der slet ikke nogen problemer med parallelsamfund - og så ville det være umuligt at stramme op", fortsætter han.

DF: Forskeres anvisninger har ikke virket

Alex Ahrendtsen, der er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti, betegner stopprøverne i 0. klasse som en hjælp til eleverne.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Farligt, når politikere tror, de ved bedre end forskere

– Jeg må bare sige til de kære forskere, at alt det, vi har gjort i de sidste 30 år, ikke har virket. Tværtimod. Alle deres anvisninger og forskning har ikke kunnet hjælpe, siger Alex Ahrendtsen.

– Den eneste måde, man kan få viden om, hvordan eleverne klarer sig rent sprogligt, er ved at lægge en prøve ind, fortsætter han.

Regeringens tiltag består af fire danskprøver, hvoraf den sidste skal bestås, før eleverne kan rykke op i første klasse. Derudover er sprogstimuleringsforløb og summercamp en del af pakken.

Bidrager med viden

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) svarer i en mail til videnskab.dk på den kritik, der blev rejst i videnskab.dk-artiklen "Førende forskere vil ikke være med til at lave stopprøver."

Det var her, at professor Simon Calmar Andersen meldte ud, at børneforskningscentret sagde nej til at være med.

Forskere fra Syddansk Universitet og de danske University Colleges har i stedet fået opgaven fra Undervisningsministeriet.

Merete Riisager skriver:

»Jeg er glad for, at 24 skoler har valgt at deltage i forsøget med sprogprøver i det kommende skoleår, og at gode kræfter fra forskningsverdenen og professionshøjskoler bidrager med deres viden og erfaringer til at udvikle sprogprøverne.

Hensigten med forsøget er, at det er et udviklingsprojekt, som skal gøre os klogere. Erfaringerne, som vi får med fra forsøget og de 24 skoler, kommer til at spille en rolle i arbejdet med at udarbejde de endelige og obligatoriske prøver, der vil bliver rullet ud i skoleåret 2019-2020."

Andre artikler på Videnskab.dk

Sådan lærer børn bedst ord i børnehaven

Parallelsamfund er noget, politikerne har opfundet

Sponsoreret indhold