Derfor putter vi færdigretter og ikke økologi i kurven
Klokken er 17:13 i Fakta. Hvis det her indkøb virkelig skal tage fem minutter som lovet, skal der fart på. En agurk, kartofler og et rugbrød. Og noget kød. Men skal det være den dyre økologiske kylling eller den billige konventionelle?
Du føler måske, at du træffer beslutningen i det øjeblik, du hænger over køledisken.
Men ifølge Videnskab.dk kan dit valg i virkeligheden formentlig forudsiges ud fra din uddannelse, hvor mange bøger du har stående derhjemme, om du går i teatret, og hvor stærkt dit netværk er.
Det viser et nyt ph.d.-projekt fra Københavns Universitet af sociolog Naja Buono Stamer.
Læs også: Junk food virker som narko
Data fra mange husholdninger
Hvordan vi gebærder os i supermarkedet, er omdrejningspunktet i det store, databårede ph.d.-projekt, hvor Naha Buono Stamer har undersøgt, hvor gode forskellige samfundsgrupper er til omsætte deres holdninger til handlinger.
-Det er velkendt, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvad vi ønsker at spise, og hvad vi faktisk putter i indkøbskurven. Især når det kommer til økologi og færdigretter, siger Naja Buono Stamer.
Hun har arbejdet med data fra flere end 1.000 husholdninger bestående af både enlige og familier. Minimum én gang om måneden i ét år registrerede den indkøbsansvarlige, præcis hvilke madvarer der kom med hjem i posen efter en supermarkedstur.
Læs også: Beboere i Shawarmabæltet spiser mest fastfood
Økonomi ikke afgørende
Og hvad fandt Naja Buono Stamer så i denne pose med informationer?
For det første er vores økonomiske formåen slet ikke så afgørende for, om vi køber økologisk.
- En stærk, positiv holdning til økologi er langt vigtigere end penge, i forhold til om man køber økologisk. Økonomi har kun betydning, hvis man er meget positiv over for økologi – og selv her har det ikke engang stor betydning, siger Naja Buono Stamer.
I tråd med det viste det sig, at de fattigste økologi-elskere købte mere end dobbelt så meget økologi som de rigeste af dem, der blot var moderat positive over for økologi.
Selv om man er stenrig og almindeligt positiv over for økologi, køber man altså lige så meget – eller lidt – økologi som den fattige.
Læs også: Usund kost kobles til lavere IQ
Kulturel kapital er vigtig
- Det er overraskende, fordi vi ville forvente, at økonomi er en afgørende faktor for, om folk køber økologisk. Faktisk betyder kulturel kapital meget mere, siger Naja Buono Stamer.
Hendes resultater viste desuden, at danskerne – rig som fattig – er bedre til at omsætte holdninger til handlinger, når det gælder madvarer, hvis de f.eks. har mange bøger hjemme på hylden, en lang uddannelse og går meget i teatret.
- Uddannelse driver ikke økologisk forbrug i sig selv, men med uddannelse kommer bestemte levevis, hverdagspraksisser og visse præferencer for mad, påpeger Naja Buono Stamer.
Igennem sit projekt fandt hun også ud af, at det stadig er en kvinde, der står for indkøbene i 80 procent af husholdningerne i Danmark.
Læs også på Videnskab.dk
