Livsstil

Derfor skal du huske at spise, når du har influenza

30. oktober 2016 af Videnskab.dk Foto: Panthermedia/All Over Press
Selv om bare tanken om mad kan give dig kvalme, når du har influenza, kan du muligvis komme dig hurtigere, hvis du sørger for at spise rigtigt. Det viser et nyt amerikansk studie.

Du kender det sikkert. Du ligger under dynen og kan ikke komme op. Din krop gør ondt, din næse løber, og din pande brænder som en kogeplade. Din mor lærte dig, at det er vigtigt at spise, når man er syg, men mad er det sidste, du har lyst til.

Men afhængigt af din sygdom kan det være en rigtig god idé at trodse den manglende appetit. Det fortæller forskere fra Yale School of Medicine, skriver Videnskab.dk.

Læs også: Giftstof i æbler kan give kræft

Kom sig bedre med foder

Forskerne besluttede sig for at sætte det gamle engelske mundheld 'feed a cold, starve a fever' (fodr en forkølelse, sult en feber) på en prøve. Det gjorde de ved at smitte forsøgsmus med forskellige bakterie- og virusinfektioner og måle effekten af næring - og manglen herpå.

Det viste sig, at mus med vira såsom influenza kom sig bedre, når de blev fodret. Omvendt forværrede føde kun tilstanden hos mus smittet med bakterieinfektioner.

-Vi blev overraskede over, hvor markante effekterne at føde var, både de negative og de positive, siger professor og forskningsleder Ruslan Medzhitov.

-Faste er et almindeligt adfærdsmønster under sygdom hos både dyr og mennesker. Vores resultater viser, at det har en stærk positiv effekt på nogle infektioner, men ikke andre.

Læs også: Afgørende skridt på vejen mod en vaccine mod al influenza

Glukose er afgørende

Forskerne smittede først forsøgsmusene med bakterien listeria, som er forbundet med madforgiftning. Musene holdt naturligt op med at spise og kom sig, men når de blev tvangsfodret, så døde de.

Sukker var den store synder. Musene klarede sig, når de indtog fedt og proteiner, men ikke glukose.

Læs også: Hvorfor bliver jeg syg, når jeg har fri?

Ved musene smittet med influenza var virkningen modsat. Her overlevede musene, når de blev tvangsfodret, mens de døde, når de fastede. Og glukose var her nøglen til den positive effekt.

Glukose lader altså til at være afgørende i bekæmpelsen af vira, mener Medzhitov. Omvendt kan såkaldte ketonstoffer måske hjælpe kroppen med at bekæmpe bakterieinfektioner, og dem producerer kroppen flere af under faste. 

11 råd til at kurere tømmermænd:

11 råd til at kurere tømmermænd

Sponsoreret indhold