Asiatisk delikatesse: Konkylier på middagsbordet
Konkylien rager op i det lave vand.
Først tror jeg, at det store sneglehus er tomt, men så ser jeg bevægelsen.
Kursen er stabil, og lidt længere fremme ligger sneglens mål: En død krabbe.
Konksnegle (eller blot konkylier) spiser meget gerne ådsler.
Snegle bevæger sig som bekendt i sneglefart, og så er det selvfølgelig smart at spise ådsler. Men når det er ebbe i tidevandszonen, bliver de fleste ådsler snuppet af de lynhurtige måger.
Når havet vender tilbage, har konksneglen imidlertid fordelen.
Konksneglen er en havsnegl, og den har gæller. Derfor kan den også finde ådsler på bunden af havet, hvor mågerne ikke kommer.
Spiser selv muslinger
Faktisk spiser konksneglene også levende dyr.
Den eneste øgle i havet: Havleguanen
Det vigtige er blot, at et muligt bytte ikke kan stikke af, eller at det bevæger sig endnu langsommere end sneglen.
Derfor er muslinger på konksneglens menu.
Konksneglen kan klemme en kant af sin egen skal ned mellem muslingens skaller. Så kan muslingen ikke lukke sig helt. I den lille sprække stikker konksneglen sin særlige raspetunge ind.
Tungen kaldes for en radula, og den har tre centrale ”tænder” og to modsatstillede tandrækker.
Når snegletungens tandrækker bevæger sig mod hinanden, opstår en kraftig raspeeffekt, der kan gennembore selv et krabbeskjold.
En blød musling bliver hurtigt skåret i småstykker og suget op af den grådige snegl.
Konksneglens snoede hus kan blive 12 centimeter lang, men det er ikke vores største snegl.
Dens nære slægtning rødkonken er endnu større. Rødkonken lever på lidt dybere vand end den almindelige konk, og den spiser også ådsler.
Begge de store havsnegle bliver selv bytte for ålekvabber og andre store rovfisk, som har lært, hvordan de kan vride sneglene ud af deres snoede huse.
Populær delikatesse
Mennesker kan også spise konksnegle, og i Asien er de en populær delikatesse.
I Danmark er fiskeriet i tilbagegang, og i lyset af de færre torsk og rødspætter har nogle danske fiskere nu kastet sig over fiskeri efter konksnegle.
– I England oplevede man, at det kystnære fiskeri var for nedadgående, og det samme er også sket her i Danmark. Men de engelske fiskere havde succes med at fiske konksnegle, så det gav blod på tanden, for der er uanede mængder i Kattegat, og der er ingen kvoter, fortæller fiskeskipper Børge Larsen.
Foreløbig bliver de fleste danske konksnegle eksporteret til Asien, men måske ender konksnegle også snart på de danske middagsborde.
- Mange børn har sikkert prøvet at holde en konkylie op til øret for at høre ”havets susen”, som et vittigt familiemedlem måske har påstået skulle være fanget inde i skallen.
- I mange år troede man, at det i virkeligheden var lyden af ens eget blod, der blev forstærket af konkyliens tragtform. Man opdagede imidlertid, at lyden ikke ændrede sig efter man havde motioneret, hvor blodet ellers løber hurtigere rundt.
- I dag mener videnskabsfolk, at lyden i konkylien er ekkoet af den støj, der altid er i luften (baggrundsstøj). I et lydisoleret rum er der ingen lyd i en konkylie.
