Bilen – den rene dødsfælde for din hund

I modsætning til os mennesker kan hunde ikke komme af med overskydende kropsvarme ved at svede gennem huden.
Opholder hunden sig et sted, hvor der er høj temperatur eller høj luftfugtighed, kan dens kropstemperatur hurtigt stige til et livsfarligt niveau.
En hund kan dø af hedeslag i løbet af ufattelig kort tid, og den kan blive alvorligt syg efter blot få minutters overeksponering.
Læs også: Sådan kan du se, at en hund er ved at få hedeslag i bilen, og det skal du gøre
Din hund får hedeslag i bilen – også i skyggen
Hvert år dør hunde af hedeslag, fordi de bliver efterladt i en bil.
Ikke kun biler, der står i solen, er livsfarlige for hunden.
Selv på en parkeringsplads i skyggen kan bilen være dødbringende. Luften i bilen er stillestående og hed, og det hjælper ikke at lade ruderne stå på klem.
Det er naturligvis værre, jo længere tid hunden tilbringer i bilen, men katastrofen kan indtræffe forbavsende hurtigt.
Undersøgelser viser, at en hund kan få livstruende skader efter 20 minutters ophold i en 49 grader varm bil. 20 minutter er nogenlunde den tid, det tager at købe ind i et supermarked.
Selv om 49 grader lyder af meget, viser tabellen nedenfor, at bilen nemt kan blive endnu varmere!
Se også: Pas godt på din hunds tænder
Så varmt bliver det i bilen

Læs også: Hunde forstår, hvad du siger