Dyr

Dyrenes verden: Farlige flodheste

17. november 2019 Af Helle Hartz. Foto: Shutterstock
Gæt hvad der sker her: Er det to flodheste, der griner af hinandens vittigheder eller en slåskamp, der er ved at udspille sig? Bliv klogere på, hvad der sker med de to flodheste her.
Dyrenes verden: Farlige flodheste

Disse to åbenmundede kreaturer blev fanget på kamera i nationalparken Pilanesberg i Sydafrika. Den mest hyggelige forklaring til dette billede kunne være, at den ene flodhest lige har fortalt den anden en vittighed og de skraldgriner sammen. Men virkeligheden er en helt anden: Det nemlig optakten til en mulig slåskamp, der udspiller sig her.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs også: Dyrenes verden: Stærk bevogtning

Når flodheste truer hinanden, åbner de gabet og fremviser deres imponerende og knivskarpe tænder. Nu er det dog sådan, at langt de fleste hippoer egentlig ikke er så vilde med at slås, så ofte kan de nøjes med at vise tænder overfor hinanden, og så trækker den ene af dem sig som regel tilbage. Flodheste er ellers kendt for deres ekstreme temperament, og anses for at være det farligste pattedyr i Afrika, da den er det dyr, der slår flest mennesker ihjel om året. Den massive åbning af gabet gør også, at den uden problemer kan bide en alligator på 3 meter midt over i én bid, og den har et bidtryk på 1,3 ton.

Læs også: Dyrenes verden: Gribende fangst

Sponsoreret indhold