Dyrenes verden: Helt pip

På en gåtur i Moskva Zoologiske Have var fotograf Tatiana Adamenko hurtig på aftrækkeren, da hun så denne klodsede flamingo simpelthen skvatte lige for øjnene af hende. Flamingoer er ellers kendt for at kunne stå på ét ben i flere timer uden problemer, men det er åbenbart ikke altid, at de kan holde balancen.
Læs også: Dyrenes verden: Han fløj den vej
Den røde pipfugl stak sit hoved i vandet for at lede efter fisk, og pludselig mistede den balancen og faldt, lige så lang den var. Flamingoen så da også helt forvirret ud, som den pludselig lå der med benene strittende i vejret, som om den tænkte: ”Hvad skete der lige her?”. Og i forsøget på at komme op igen var den heller ikke specielt graciøst, da den slog flere kolbøtter og rullede rundt i vandet, før den endelig kom på benene igen, hvorefter den rystede de røde fjer og spankulerede væk på sine tynde ben, som om ingenting var sket.