Dyrenes verden: Kræsen koala

Som de fleste af os måske ved, er koalabjørne kendte for kun at spise eucalyptusblade, og dem er der heldigvis rigeligt af i Australien, hvor de bor. Og de spiser op til 1 kilo af dem om dagen. Men de er ret kræsne, og det kan være, at det er det, billedet her afspejler: en koalabjørn, der har fået et blad, den bestemt ikke kunne lide.
Læs også: Koalaen: Dyret, der sjældent drikker
Men hvad mange af os ikke ved om deres mad er, at eucalyptusblade er både meget seje og temmelig giftige. Men bjørnene er udstyret med et specielt fordøjelsessystem, der nedbryder giften, så de ikke dør af deres yndlingsspise. De skal alligevel nå at indtage temmelig store mængder af blade på relativt kort tid, for de nogle trætte væsener, og kan sove i op til 18 timer om dagen. Spise og sove som primære gøremål? Åh, hvem der bare var en koalabjørn…