Et almindeligt krebsdyr er blevet et problem: Strandkrabben

Badebroen er sat op på et sted, hvor der ligger mange store sten på havbunden, og takket være badebroen kan man nu på den gå hen over de mange store sten og i stedet træde ned på et stort stykke havbund med fint sand. Det er en lun dag, men der er alligevel kun ganske få badende på den yderste del af badebroen.

Til gengæld er midten af badebroen fyldt op af en stor gruppe børn i alderen fra 5 til omkring 11 år. De er bevæbnet med et antal grene monteret med fiskesnøre og krog og bruger pølsestykker og brødskorper som madding på deres hjemmelavede fiskestænger. Maddingen sænkes ned mellem de store sten eller langs badebroens træpæle. Børnene fisker efter krabber, og der er ”bid” ved stort set hvert eneste forsøg.

Læs også: Dyrefondet: Hjælp din hund i sommervarmen

Nem at overse

Krabbe efter krabbe bliver hevet op af vandet og derpå dumpet i en af de talrige farvestrålende plasticspande, der står mellem gruppen af ”fiskere”. Der bliver jublet højlydt, hver gang et særligt stort eksemplar hives op.

Alle, som har badet i Danmark eller blot befundet sig 20 minutter i en lystbådehavn, har formentlig set vores mest almindelige krabbe, strandkrabben. At fiske efter strandkrabber har begejstret børn, siden de første mennesker bosatte sig nær kysterne, og strandkrabben er så almindelig, at det er nemt helt at overse den.

Men dette almindelige krebsdyr er faktisk blevet så almindeligt, at det flere steder har udviklet sig til et problem!

Læs også: Børn og hunde: De voksnes ansvar

Æder al fiskeyngel

Især i Lillebælt og i flere jyske fjorde er der så mange strandkrabber, at kystfiskerne stort set kun får krabber op i deres net og ruser. Krabberne optræder i så store antal, at de æder al fiskeyngel. Fiskene når derfor aldrig at vokse op til voksenstørrelse.

Ifølge marinebiolog Michael Hansen ved Øresundsakvariet kan forklaringen muligvis skyldes, at torskebestanden har været fisket helt i bund. For torsk spiser store mængder af strandkrabber, og når der bliver færre torsk, får krabberne mulighed for at formere sig uhæmmet.

Man når derfor en ond cirkel, hvor krabberne bliver så mange, at de også æder al torskeynglen, så der bliver endnu færre voksne rovfisk til at holde krabbebestanden i skak.

Vidste du det...

• Strandkrabben kan ikke bevæge sit hoved, fordi hovedet er vokset sammen med rygskjoldet. Krabbens øjne sidder på bevægelige stilke, der gør dyret i stand til at bevæge øjnene fra side til side.
• Ud over torsk bliver voksne strandkrabber også spist af måger, edderfugle, ål, ulk og store krebsdyr.
• Strandkrabben er meget tilpasningsdygtig, og vores mest almindelige krabbe optræder nu som invasiv dyreart mange steder i verden, hvor den ikke hører naturligt hjemme. Den er nået til så fjerne steder som Australien, Sydafrika og Nordamerika. Her har den ingen naturlige fjender.
• Når fragtskibe losser deres last i en fremmed havn, tager de havvand ind som ny ballast. I det havvand er der også millionvis af fiske- og krebsdyryngel, der på den måde transporteres verden rundt, og til sidst tømmes ud et helt nyt sted. Strandkrabben er sandsynligvis blevet spredt som ballast.
• I dag er der krav om, at ballastvand bliver renset for at undgå spredning af uønskede organismer.
• Der er ikke meget kød på en strandkrabbe, men de er gode som ingrediens i en skaldyrsbisque. Se f.eks. meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/bisque-af-strandkrabbe/

Dyrefondet

• Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
• Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
• Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
• Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
• Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
• Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.
• Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.