Gadehunden Arthur fulgte svenske atleter 700 km

Mikael Lindnord ved ikke, hvilken race Arthur er, hvor gammel han er, eller hvad hans rigtige navn er. Men siden 2014, har Arthur været et medlem af familien Lindnord og gadehunden har medvirket som stjerne i både bøger og en Emmy-nomineret dokumentar på sporstkanalen ESPN.
Gadehund og berømt
Arthur har været med Mikael til utallige tv-interviews og hver gang har Mikael fået spørgsmålet
-Hvordan er det at have en hund, som er mere berømt end dig selv?
-Jeg plejer at svare, at det er fantastisk, siger Mikael, der går anonymt rundt med solbriller og kasket. Ham kan ingen kende, men Arthur bliver hele tiden genkendt. En kvinde kommer hen for at hilse på Arthur. Hun har fulgt hans rejse fra Ecuador til Sverige, siger hun og kæler Arthur bag det øre, som er klippet.
Se gadehundens utrolige forvandling
Mikael forklarer at man ofte klipper ørene på hunde i Ecuador, og skærer deres nosser af, før man slipper dem fri på gaden, hvor de så er overladt til deres egen skæbne.
Mødtes under ekstreme forhold
Øret er det eneste tydelige mærke, der er tilbage fra den hårdt sårede Arthur, der slog følgeskab med det svenske multisportshold under verdensmesterskaberne i Ecuador 2014. De blodige sår på ryggen er helet og de ødelagte tænder, som fik dyrelægen til at bestemme Arthurs alder til at være otte år, er fixet.
Nu lever Arthur et liv med logren som familiehund i Övik. Han elsker kyllingefilleter direkte fra grillen, og han er noget så tålmodig, når familiens yngste forsøger at lære at gå, og Arthur skal bruges som balancehund.

Måske er Arthur født til kulden
-Jeg har jo stadig ingen ide om, hvilken race Arthur er, men jeg mødte en kvinde fra Ecuador i London, og hun talte om bogen (Arthur- gadehunden som forlod junglen og fandt hjem) Hun påstod, at hun kunne genkende hans race og fortalte, at det var en race, som ikke bryder sig om varmen. Og det er i hvert fald rigtigt, når det gælder Arthur. Han elsker når det er koldt og det sner udenfor, fortæller Mikael.
Alvorligt syg gadehund får sit sidste ønske opfyldt
Hans liv blev spundet sammen med Arthurs, da de mødtes i Andesbjergene, hvor Mikael deltog i verdensmesterskabet for multisport der bestod af 710 km med cykling, padling, klatring og vandring gennem 13 forskellige klimazoner.
Kødboller var vejen til Arthurs hjerte
I en pause fik Mikael øje på Arthur og bød ham på nogle kødboller. Han fortæller selv, at han egentlig ikke er noget hundemenneske, men at deres møde var noget særligt. Der skete noget specielt.
Da det svenske hold fortsatte strabadserne i konkurrencen, fulgte Arthur efter i regn, modvind, mudder og krat. Det var som om, at hunden valgte Mikael – ikke omvendt.
Fulgte manden med kødbollerne
-Han tog mange aktive valg, fortæller Mikael og beretter om, hvordan holdet blev bedt om at efterlade Arthur på bredden, da de skulle videre i en kajak. Men som kajakken forlod bredden, hoppede Arthur i vandet og svømmede efter. Mikael fik ham hevet om bord og sejlede med Arthur i skødet.
Arthur havde tydelige tegn på at være blevet mishandlet, og alligevel satsede han alt på manden med kødbollerne. Det kunne Mikael ikke bare ignorere.

Et af Mikaels og Arthurs tidlige møder fra ESPN's dokumentar Foto: Krister Göransson/Team Peak Performance
-Han fulgte os under de mest ekstreme forhold, og jeg kunne ikke bare efterlade ham. Vi var jo blevet makkere, fortæller Mikael.
Arthur opkaldt efter en stolt konge
På vej mod mål fandt Mikael på et navn til holdets tro følgesvend. Han afprøvede forskellige navne på hunden, men et af dem synes mest passende: Kong Arthur på grund af den værdighed og pondus, som mindede Mikael om filmen Kong Arthur.
-Han var så stolt og modig på trods af sine sår på ryggen. Når vi ankom til byer, han ikke havde været i før, så kom andre gadehunde jo løbende og gøede af ham, og så stod han bare helt stille. Arthur er det man kalder streetsmart, og det er den visdom, der gør ham så speciel, fortæller Mikael.
Konkurrencen blev mindre vigtig
Da det svenske hold kom i mål, anede de ikke, at historien om Arthur allerede var gået verden rundt. Inden verdensmesterskabet havde holdet, der lå nr. seks på ranglisten satset på en plads øverst på podiet.Nu var det pludseligt knap så vigtigt.
Det var først, da vi var ved at være færdige med at lave dokumentaren om vores oplevelser med Arthur, at det gik op for mig, at vi blev nr 12.
Og da begyndte en hel anden slags strabadser – nemlig papirarbejdet der var i at få lov til at tage en gadehund fra Ecuador med hjem til Sverige.
Arthur er gadehundenes maskot
Mikael havde ringet hjem til sin kone og forklaret hende, at han ikke kunne lade hunden blive i Ecuador nu, hvor de var blevet bedste venner. Heldigvis havde han hendes fulde opbakning.
Historien om Arthur – gadehunden fra Ecuador, som fandt hjem fra junglen endte lykkeligt, og nu lever Arthur med sin nye familie i Sverige. Men Arthurs historie er lykkelig på så mange andre måder også.
Arthur har været med til at gøre folk i Ecuador opmærksomme på, hvordan gadehunde bliver behandlet. I hans navn er stiftet en forening "Arthur foundation" if we were dogs, der sørger for at gadehundene får rent vand og bliver tilset af en dyrlæge regelmæssigt.
Folk ville stjæle Arthur
Da Arthur blev tilset af en svensk dyrlæge, blev det konstateret, at han var blevet mishandlet, og at hans sår ikke var blevet tilset. Der var spor af insekter i Arthurs sår, som tydeligvis havde levet der i måneder. Siden Arthur blev verdenskendt er flere stået frem og påstået, at Arthur var deres hund. Det under Mikael sig over, da alle tv-indslag og dokumentaren jo handlede om, hvor dårligt Arthur var blevet behandlet. I stedet for at påstå, at hunden var deres, burde de skamme sig over, at en hund var blevet behandlet sådan, synes Mikael.