Herreløse katte: De stakkels sommerhuskatte

Her på mit femte år med dyreværnsarbejde forstår jeg stadig ikke fænomenet: hvordan kan folk fodre en eller flere katte, mens de er i sommerhus – for så at efterlade dem?
Rigtigt mange sommerhusområder er ynglesteder for herreløse tamkatte, og i sommermånederne klarer de fleste sig.
LÆS OGSÅ: Katten Norman har otte liv tilbage
De katte får en pinefuld død
Men når sæsonen slutter, vokser problemerne: dyrene har ikke noget spise, intet sted at bo, de er syge osv. Uden hjælp vil mange af disse katte lide en pinefuld død henover vinteren.
Min bøn til sommerhusfolket er derfor, at man:
-
enten helt lader være med at passe kattene
-
tager kattene med sig, når man rejser eller
-
beder den lokale dyreværnsorganisation om hjælp med det samme. Det er nemlig sådan, at har du først fodret katten over tid, anses den som værende din kat – og derfor dit ansvar.
Få gode råd om dyr hver uge i Ude og Hjemme
