Hund og ræv er bedste venner: Et umage par
Den lille ræv Juniper og det godmodige gadekryds Moose har et helt magisk venskab. Som de rørende billeder tydeligt viser, nyder de hinandens selskab, og det betyder intet, at de er hver deres race.
Fandt en lille ræv
Faktisk var det kærlighed ved første blik, da deres ejer, Jessika, kom hjem med den kun fem uger gamle ræv. Med logrende hale og små pibende lyde, løb den direkte hen til hunden Moose, som øjeblikkeligt tog den lille ræv til sig. Lige siden har Moose været meget beskyttende over for sin lille røde ven.
Se videoen af en anden ræv og hund, som også har et utroligt venskab
Rollerne mellem dem er helt tydeligt fordelt, fortæller Jessika til webmediet Bored Panda. Moose er den rolige, og Juniper opfører sig nærmest som en fjantet teenagepige, når Moose er i nærheden.
– Juniper er forelsket i Moose og bruger hele dagen på at få så meget af hans opmærksomhed, som muligt.
Ikke ren idyl
Det er dog ikke den rene idyl at have en kæleræv i sit hjem, selv om billederne ser sådan ud.
LÆS OGSÅ: Din hunds sovestilling afslører dens personlighed
En ræv er utæmmelig, og det er noget helt andet end at have hund eller kat.
– Ræve lugter. Grimt. Deres urin og afføring lugter som en blanding af stinkdyr og ammoniak, fortæller Jessika, som også har lært på den hårde måde, at ræve er destruktive, og derfor ved man aldrig, hvordan hjemmet ser ud, når Juniper har været på spil.
Men når hun ser dyrenes lykkelige udtryk, når de er sammen, betyder lugten ikke så meget.
