Hund redder sin vens syn

Hunden Alfie og drengen Mark er vokset op sammen. De er begge fem år og fuldstændig uadskillelige. Overalt hvor Mark går, følger Alfie ved hans side. Og sådan har det altid været. I de to bedste venners første år syntes forældrene Mark senior og Sharlene Cannon blot, det var kært, som deres hund altid luntede efter deres yngste dreng. Men en dag gik det op for dem, at Alfie ikke blot altid fulgte Mark. Hunden gik altid ved deres søns højre side. Og det var både, når Mark gik, og når han satte sig.
LÆS OGSÅ: Gravhunden Dennis var ved at spise sig selv ihjel
Det slog de forundrede forældre, at Alfie nærmest opførte sig som en førehund. Sharlene og Mark senior bestemte sig derfor for at få deres søns syn tjekket. Og ganske Og ganske rigtigt. Hunden Alfie havde for længst opdaget, hvad en øjenlæge kort efter kunne konstatere. Nemlig, at Mark er født med en alvorlig bygningsfejl på sit højre øje. Bygningsfejlen ville betyde, at han helt ville miste sit syn på det øje, hvis ikke han kom i behandling.
LÆS OGSÅ: Hund reddet fra sultedøden
Alfie havde været Mark højre syn, mens de voksede op, og hundens årvågenhed over for lille Marks blindhed betyder nu, at hans syn kan nå at blive reddet. Mark har fået en klap for sit venstre øje, så det højre øje bliver tvunget til at fokusere, og med tiden vil hans højre syn på den måde forbedre sig, lover øjenlægen. Det har givet den blide kæmpe dogue de Bordeaux- hund, som vejer 82 kilo, fri til at redde andre familiemedlemmer, for det har vist sig, at superhunden har en særlig evne til at opfange dårligdomme. Alfie har netop også reddet familiens anden hund ved at snuse sig frem til en kræftknude på dens ene ben!
