Hundeopdragelse: Det handler om ros og at udvise tillid

I forhold til hundeopdragelse er der stadig en del fortalere for, at hjemmets beboere bør organiseres i et tydeligt hierarki, så hunden nemt kan finde sin plads. Tanken er umiddelbart besnærende, ikke mindst i familier med små børn, hvor der måske også bor en stor hund.

Rationalet er, at hvis hunden altid er klar over, at den rangerer lavest i flokken, så er der mindre risiko for, at den snapper ud efter børnene i irritation eller som forsvar af ressourcer som mad, legetøj eller hvileplads.

Er hunden underlagt et fast lederskab, undgår man utilsigtede hændelser, og sørger man for konsekvent og hård opdragelse og irettesættelse, får man en velopdragen og blid hund. Den logik er nem at forstå og er adfærdsmæssigt baseret på tidlige observationer af hakkeordenen hos høns og af alfaparrets lederskab i ulveflokke. Men når det gælder ulve, var observationerne særdeles overfladiske og førte til helt forkerte konklusioner.

I dag ved vi, at man får en både gladere og mere lydig hund, når man opdrager med kærlighed, ros og vejledning.

Læs også: Pas godt på din hunds tænder

Han, hun og afkom

Før i tiden foregik mange ulvestudier ved, at man observerede flokke i fangenskab. De ulve var ofte tvunget til at bo under alt for trange forhold, og man havde blandet flere forskellige ulvefamilier i samme indhegning. Det ledte hyppigt til aggressivitet mellem ulvene, og forskernes observationer bidrog til mange af de fordomme om ulve og flokadfærd, som af og til genfindes i teorier om korrekt hundeopdragelse.

Mere moderne studier af vilde ulve viser, at langt de fleste ulveflokke i naturen består af en hanulv og en hunulv samt deres fælles afkom. Når f.eks. en ulveflok har nedlagt et bytte, kan man observere, at en ulv blotter tænderne og tilsyneladende truer andre ulve, der prøver at nærme sig det friske kød.

Det blev engang tolket som alfaulvens aggression for at hævde eneret til byttet. I dag ved vi, at det blot er en forælderulv, der er i gang med at opdrage sin unge til at udvise bordskik. Ud over forældre og unger er der ikke en fast rangorden i en ulveflok. Og hunde har slet ikke en flokstruktur, hvor en leder giver mening.

Læs også: Pas på dyrene i vinter-trafikken

Risikerer en passiv hund

Nyere studier peger entydigt på, at man ikke bør dominere og undertrykke hunden, hvis man vil opnå resultater. Selv om hunden ikke har en fast position i bunden af et forudbestemt hierarki, vil den hverken snappe ud efter småbørn eller forsøge at kæmpe sig til en højere plads i en indbildt rangorden.

Begrebet rangorden giver slet ikke mening for hunden. Lige fra hvalpetiden har den vænnet sig til, at mennesker beslutter alt det vigtigste i dens tilværelse, og hunden har absolut ikke ambitioner om at lave om på den ordning.

Hunden vil allerhelst samarbejde, og viser man den tillid og tildeler rigelige mængder af ros, opnår man langt bedre resultater end med hårdhændede opdragelsesmetoder.

Vi risikerer, at hunden bliver passiv og trist, når vi begrænser dens naturlige adfærd ved at skælde ud. Jo mere vi dæmper og bremser hunden, jo mere passiv bliver den. Så undlad at råbe og skælde ud, når du vil forhindre en uhensigtsmæssig aktivitet. Tilbyd i stedet straks hunden et alternativ, der er mindst lige så attraktivt.

Om dominans og lederskab:

• Allerede i 2005 tog den berømte svenske psykolog og hundepsykolog Anders Hallgren i sin bog ”Alfasyndromet” et opgør med begreber som rangorden, dominans og lederskab.

• Hårde træningsmetoder er ganske vist på vej ud, men hos dyrehandlere kan man stadig finde et righoldigt udvalg af pig- og kvælerhalsbånd samt andet udstyr, der er fremstillet med henblik på at tvinge hunden til en adfærd, som den egentlig ikke har lyst til.

• Du kan sagtens lade hunden bestemme ruten og lade den gå foran dig i snoren. Hunden vil ikke pludselig tro, at den er leder, selv om den går forrest.

Læs også: Hunde er kloge og forstår, hvad du siger

Dyrefondet:

• Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.

• Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår. Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.

• Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.

• Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.

• Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.