Hvis du påkører vildt: Tilkald hjælp til et såret dyr

Det er tidlig aften, og bilens forlygter oplyser kun en del af kørebanen. Pludselig springer et rådyr ud foran bilen, og du når akkurat at bremse så meget, at du undgår en påkørsel. Rådyret forsvinder panisk ind i skoven. Det var skræmmende tæt på.

Kører du af og til i bil gennem et skovområde i skumringstiden, har du sandsynligvis oplevet denne situation. Måske har du endda prøvet at ramme et rådyr, en kronhjort eller et dådyr.

Påkørsler af vildt forekommer desværre temmelig hyppigt. Opgørelser tyder på, at omkring 25.000 stykker råvildt bliver påkørt hvert år. I de tilfælde hvor dyret overlever og i såret tilstand forsvinder ind i skov eller ud over en mark, bør man tilkalde en schweisshundefører.

Med sin specialtrænede jagthund vil han sørge for at opspore og nedlægge det nødstedte vildt. Danmarks omkring 190 schweisshundeførere er fordelt over hele landet, og i alt gennemfører de over 8.000 eftersøgninger om året af påkørt vildt.

Læs også: Pas på dyrene i vinter-trafikken

Jæger på skudhold

Schweisshundeføreren har ansvaret, men det er jagthunden, der er forudsætningen for, at det sårede dyr kan opspores. De særligt optrænede schweiss-hunde viser jægeren hen til vildtet, så han kan komme på skudhold.

Schweisshunden er dog også trænet til selv at aflive et såret rådyr, hvis det viser sig at være umuligt for hundeføreren at komme tæt på. Schweisshundeføreren skal sikre, at aflivning af nødstedt vildt foregår så smertefrit og så hurtigt som muligt, og af og til er det mest hensigtsmæssigt at lade hunden dræbe dyret.

Der sker flest vildtpåkørsler i morgen- og aftentimerne. Hjortevildt er mest aktivt i skumringen, og det er især forår og efterår, der er risiko for at påkøre dyrene. På de årstider har både hjorte og trafikanter høj aktivitet. Hvis uheldet er ude, skal du ikke gå hen til det sårede dyr. Du skal heller ikke følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det, for det kan ødelægge sporet for schweisshunden, der sendes ud for at lede efter dyret.

Læs også: Fandt mishandlet dyr på bryllupsrejsen - Reddet fra den sikre død

Er uheldet ude, og du påkører et dyr, skal du:

1. Ringe til Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812.
2. Finde ud af, hvor du er. Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater kan bruges til at lette arbejdet for schweisshunden. Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret.
3. Markere stedet, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.
Hvis dyret er dødt ved påkørslen, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. Træk i stedet det døde dyr ud i rabatten, så det ikke er til fare for andre trafikanter.

Læs også: Hundeopdragelse: Det handler om ros og at udvise tillid

Gode råd til bilister

• Vær opmærksom på, at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end et dyr ud på vejen.
• Vær ekstra opmærksom i april-maj og oktober-november, hvor der er særlig stor aktivitet hos hjortevildtet.
• Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.
• Lad et såret dyr ligge. Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige.

Læs også: en læser fortæller: Farvel til en elsket ven

Dyrefondet

• Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
• Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
• Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
• Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
• Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
• Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.