Interessant eksperiment: Hundes hjælpsomhed

Alle hundeejere ved, at deres hund, selv om den ikke kan tale, alligevel er ganske god til at vise, hvad den ønsker. Ved at pibe eller pege med snuden kan hunden forklare sin ejer, at en bold er trillet ind under sofaen, eller at hundens godbid er havnet et sted, hvor den ikke selv kan nå den.
Selv om hundeejeren ikke på forhånd kender til problemet, kan hunden således nemt udpege stedet, hvor en attraktiv genstand er gemt.
Læs også: Pas godt på din hunds tænder
80 hunde i eksperiment
Meget tyder på, at hunde er bedst til at kommunikere og hjælpe med at udpege genstande, som de selv er interesserede i at finde. Men hvordan reagerer hunden, hvis den bliver bedt om hjælp til at finde noget, som hunden selv synes er helt uinteressant?
Det satte nogle engelske forskere sig for at undersøge, og de fik 80 forskellige hunde af blandet race, køn og alder til at medvirke i et eksperiment. På skift fik hver hund at se, hvordan et menneske noterede noget på en papirblok. Derpå forlod personen rummet og efterlod blokken på en stol.
En ny person trådte ind i rummet og gemte blokken i en skuffe. Den nye person gemte også en hæftemaskine – som den første person ikke havde benyttet sig af – i en anden skuffe i rummet.
Til sidst kom forsøgslederen ind i lokalet og talte til hunden i et bekymret tonefald om den forsvundne papirblok og opfordrede hunden til at vise, hvor den var gemt. Ved hjælp af en adfærd, som forskerne kaldte "vekslende stirren" kunne størstedelen af de medvirkende hunde tydeligt vise, hvilken skuffe der var den rigtige.
Læs også: Hundemassage mod stress og smerter
En særlig adfærd
"Vekslende stirren" betød, at hunden hurtigt kigger på den spørgende person, og dernæst vender hunden blikket mod den korrekte skuffe. Bevægelsen blev gentaget flere gange, og kun i ganske få tilfælde pegede en hund hen mod skuffen med hæftemaskinen.
Hundene vidste altså godt, at det var notesblokken og ikke hæftemaskinen, som den spørgende person var interesseret i. Og hundene ville gerne hjælpe, men de overdrev ikke deres hjælpsomhed.
Den "vekslende stirren" er et meget afdæmpet signal i forhold til at sætte snuden helt hen til skuffen og samtidig pibe og logre, som hunden ville gøre, hvis det var en godbid eller hundens favoritlegetøj, der var gemt i skuffen.
Vidste du det ...
Hunde er mest motiverede til samarbejde, når de selv har nytte af samarbejdet, altså eksempelvis når hunden skal have hjælp til at finde noget, der er vigtigt for hunden.
Undersøgelsen viser imidlertid samtidig, at hunde har begreb om, at nogle ting kan være vigtige for mennesker. Hunde vil i en vis udstrækning gerne hjælpe fremmede mennesker, selv om de ikke selv får nytte af det.
Resultatet indikerer, at hunde er i stand til at foretage abstrakt tænkning, og at de har en ganske avanceret forståelse for, at mennesker har behov og interesser, der er forskellige fra hundens egne interesser.
Det her på siden omtalte eksperiment og resultaterne er beskrevet i den svenske adfærdsforsker Per Jensens blog, der kan følges på perjensen.se/etologi/fran-forskningsfronten/
Dyrefondet
Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.