Koalaen: Dyret, der sjældent drikker

I det sydlige Australien er klokken blevet 12, og temperaturen nærmer sig 40 grader. Bilens aircondition fungerer heldigvis upåklageligt. Et skilt i vejsiden fanger min opmærksomhed. En café!

Efter flere timers kørsel er det fristende med kølige drikkevarer og eventuelt lidt frokost, så jeg følger den støvede sidevej, til den ender i en åben lund, og parkerer i skyggen under et af de ca. 20 eukalyptustræer, der omkranser parkeringspladsen.

Se videoen: Hund vil have kage - men lader som ingenting

Find Charlie

Farmens bygninger anes på toppen af en lille skråning ca. 50 meter væk. En malet pil på et bræt angiver retningen til caféen. Under pilen står med små bogstaver: ”Prøv om du kan få øje på Charlie.” Et lidt underligt budskab, indtil jeg opdager den endnu mindre tilføjelse: ”Charlie er vores fastboende koala.” Så giver det mening.

Jeg går en runde på parkeringspladsen og kigger op i alle træerne, men får desværre ikke øje på Charlie. Jeg ville ellers gerne have set ham, for næst efter kænguruen er koalaen utvivlsomt Australiens mest berømte dyr.

Det lille pungdyr med den tætte pels minder en hel del om en tøjbamse, og en koala ser næsten naturstridigt nuttet ud, og så har den nogle højst ejendommelige spisevaner. Koalaen er det eneste dyr i verden, der udelukkende spiser blade fra eukalyptustræer. De blade indeholder gift (phenoler), der gør bladene uspiselige for alle andre dyr (og mennesker), men koalaen har en meget lang blindtarm, hvor millioner af bakterier hjælper med at nedbryde og neutralisere de giftholdige plantefibre.

Læs også: Verdens grimmeste hund er kåret

Koala - en betegnelse for tørke

Eukalyptusblade indeholder ikke megen næring. Koalaen beholder derfor bladene i sit fordøjelsessystem meget længe, så den kan nå at udtrække næringsstofferne. Den har også et meget lavt stofskifte, så den behøver ikke meget energi.

Den skal dog bruge omkring fem-seks timer i døgnet på at skaffe tilstrækkeligt med eukalyptusblade til at overleve. Resten af døgnets timer bestiller koalaen stort set ikke andet end at sove.

Til gengæld behøver den ikke at bruge tid på at lede efter vand. Koalaen kan drikke, men den behøver ikke at gøre det. Den får normalt nok væske fra de eukalyptusblade, den spiser. Faktisk stammer ordet ”koala” fra de australske aboriginals' betegnelse for vandmangel eller tørke.

I caféen spørger servitricen mig, om jeg har set Charlie. Da jeg indrømmer, at det desværre ikke er lykkedes mig at få øje på den lokale koala, griner hun og peger ned mod min bil. To nyankomne gæster står foran bilen og fotograferer op mod træet. Det viser sig, at Charlie hele tiden har siddet på en gren lige over min bil.

Læs også: Svøm med en isbjørn: Koldt kys

Vidste du det...

• Der er mere end 100 forskellige arter af eukalyptus i Australien, men koalaer spiser kun få af arterne, og det er ikke de samme arter, der foretrækkes af koalaer i forskellige delstater. Eukalyptus, der vokser på særlig ufrugtbar jord, udvikler tilsyneladende flere giftstoffer end træer på gode jorde, og det kan måske være en af forklaringerne på koalaernes kræsenhed.
• Der lever vilde koalaer i fire af Australiens seks stater. Australian Koala Foundation anslår, at der kun er 50.000-100.000 koalaer tilbage i naturen, for eukalyptusskovene ryddes til landbrug, og mange koalaer bliver desuden dræbt i trafikken.
• Koalaer bevæger sig meget langsomt, og det kan tage en halv time for en koala at krydse en kørebane. På mange strækninger med tæt trafik er der derfor sat koala-hegn op, der forhindrer dyrene i at komme ud på vejen.
• I 2012 fik koalaen status som truet art i flere dele af Australien.
• Mange koalaer bliver desværre også dræbt af hunde. Det er især et problem i perioder med tørke, hvor der ikke er væske nok i eukalyptusbladene. Så kommer koalerne ned på jorden og søger mod swimmingpools og fuglebade for at drikke. På jorden er de langsomme pungdyr et nemt bytte for en hund.

Læs også: Presley er bange for alt

Dyrefondet

• Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
• Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
• Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
• Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
• Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
• Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.