SE VIDEO: Sådan redder du en krageunge

 

Lige nu forlader krageungerne deres reder og hopper evigt sultne rundt på jorden, hvor de venter på godbidder fra deres forældre. Sådan en krage fandt jeg. Men den var efterladt. Den var faldet ned fra reden efter en sommerstorm og nu lå den og skuttede sig i det høje græs. Den var våd og forkommen og kikkede op på mig uden frygt. Jeg synes næsten den sagde "hjælp mig". Jeg besluttede at give den en chance.

Blev døbt Carlo

Det blev en stor oplevelse. Men også en kæmpe opgave. For krageungen, som børnene hurtigt døbte Carlo, viste sig at være ekstremt sulten og meget krævende, hvad angår selskab. I starten lå den i en papkasse i stuen og slugte den ene regnorm efter den anden. Den kunne spise store mængder. Snart hoppede den op ad kassen, hvilket var upraktisk, fordi den nu svinede og larmede overalt. Jeg besluttede derfor at lade den være i det fri - uden bånd eller bur. Vi havde hverken hund eller kat, så det var ganske sikkert. Det nød den.

LÆS OGSÅ: 10 af læsernes sødeste hunde

Carlo fulgte mig trofast overalt. Altid skrattende sit krav om mad, der tvang mig til at grave efter stadig flere regnorme. Vablerne viste sig i hænderne og det blev hurtigt en hård kamp for at holde krageungens utæmmelige sult for døren. Og appetitten blev ikke mindre efterhånden, som Carlo voksede op. Den kunne nu flyve et kort stykke og hoppede selv op i vores æbletræ om natten. Men hver eneste morgen - meget tidligt - var den klar på terrassen sulten som altid.

Fik nye madvaner

Løsningen på mit efterhånden voksende problem med det evige krav om regnorme, blev kattemad på dåse. Den blev fodret på en noget speciel måde, som I kan se i videoen her på siden. Men snart lærte den at snuppe de små kødstykker selv. Og det var nok der, at det gik op for mig, at krager er vanvittigt kloge. For ikke blot kunne den tømme en dåse kattemad i løbet af fem minutter. Men den gemte hvert eneste lille stykke kød rundt omkring i haven. Den fløj i rutefart frem og tilbage og jeg talte op til 20 forskellige gemmestede. Når vi så gik tur i haven, så tog den altid en godbid fra et sine mange depoter. Og den kunne også kende forskel på en grøn dåse kattemad og en rød dåseøl. Hævede jeg dåseøllen over bordkanten, ville den kigge på mig med et iskoldt ligegyldigt blik. Men hævede jeg den grønne kattemads-dåse bare et halvt sekund, så ville den blafre med vingerne og skratte som en vild.

Fulgte mig fra himlen

Carlo blev efterhånden en habil flyver. Men den holdt oftest til ved vores hus. Ofte sad den og ventede på en chance til at sætte sig på min skulder. Andre gange, når jeg var ude at løbe en tur, fulgte den mig højt fra himlen. Engang så jeg en krage nærmere sig helt ude fra Randers Fjord, da jeg løb tre kilometer fra vores hjem. Jeg var sikker på, at det var Carlo, der kom flyvend. Oog ganske rigtigt. Den satte sig på min skulder, nulrede mig lidt i øret og fløj videre hjemad.

LÆS OGSÅ: Hund redder livet med vodka

Det var en kæmpeoplevelse at opfostre Carlo. Men en dag var det desværre slut. Den forsvandt sporløst den 1. oktober 2010. Jeg er sikker på, at den blev skudt, for den 1.oktober er netop dagen, hvor jagten går ind på det meste småvildt i hele landet. En traditionsrig dag for mange jægere, der ofte opfatter krager som skadedyr. Og Carlo elskede mennesker. Også dem med gevær.