Dyr

Slughals!

24. september Af Helle Hartz. Foto: Shutterstock
Nogle fugle gider ikke bruge tid på at dele deres bytte i mindre bidder.
Fugl der sluger stor fisk

 Fotografen så til med store øjne, da han så den forslugne fugl, der var i gang med at æde en kæmpe fisk i én mundfuld.

Og han var ikke sen til at fiske sit kamera frem og forevige den fjerede slughals.

Fuglen, der går under navne som vand- eller vild kalkun, holder til i Florida i USA, og lever af fisk, som den dykker ned under havoverfladen og fanger med sit lange, spidse næb.

Så kommer den op til overfladen med sit bytte og sluger det gerne helt.

Som man kan se her, er det dog nogle gange lidt af en udfordring at få den ned på en gang, men det lykkedes for den sultne fætter her at få sin frokost ned i ét stykke.

Velbekomme!

Sponsoreret indhold