Tæmmet af vores forfædre: Da ulven blev til hund

Blandt forskere er der almindelig enighed om, at ulven var det første dyr, som mennesker tæmmede − formentlig på et tidspunkt fra 35.000-50.000 år siden − og vi ved, at de tæmmede ulve med tiden er blevet til hunde. Både chihuahuaen, puddelen og bulldoggen nedstammer direkte fra ulven.

Selv om ulv og hund i dag betegnes som to forskellige dyrearter, er de genetisk set stort set identiske. Genetikken sætter forskerne i stand til at påvise hundens oprindelse fra ulven, men vi har ikke sikker viden om, hvordan og hvorfor de tidlige mennesker fandt på at tæmme ulve.

For at nærme sig en forklaring kan det måske være fornuftigt at se på vores tidlige forfædres vandringer.

Læs også: Ulven er kommet: Det er ikke længere trygt

Mennesket på to ben

Mennesket opstod i Afrika, hvor den oprejste gang på to ben var en stor fordel, når vores forfædre færdedes på savannernes åbne vidder. Mennesker bruger ikke lugtesansen i nævneværdig grad, men fordi vi kunne stå på bagbenene, var vi i stand til at benytte vores syn til at opdage byttedyr eller trusler på lang afstand.

Da grupper af tidlige mennesker siden begyndte at sprede sig ud fra det afrikanske kontinent, mødte de et nyt miljø, hvor den oprejste gang ikke længere var en indlysende fordel. De nåede frem til vidtstrakte skovområder, hvor et godt syn er af begrænset nytte.

I Afrika lever der ikke ulve, men det gjorde der i de nye regioner, som vores forfædre nåede frem til i Europa og Asien. Når mennesker etablerede sig på bosteder og i lejre, hobede der sig en vis mængde af dyreknogler, rester af skind og fiskeaffald op i bopladsens udkant.

De mange føderester, som enten var tabt eller kasseret, har formentlig lokket ulve tæt på menneskenes boliger. I starten har ulvene nok holdt sig på afstand, men sandsynligvis har enkelte modige ulve gradvist nærmet sig, og i tider med overflod har folk måske ligefrem lokket ulvene nærmere med små kødstykker.

Læs også: Mennesker har gjort hunde hjælpeløse

Formidabel kombination

Vi kan kun gætte på, hvordan ulven blev til et tamdyr, men vi ved, at det på et tidspunkt var helt almindeligt, at grupper af tæmmede ulve boede sammen med vores forfædre. Med ulven fik mennesket en uvurderlig forbundsfælle, når der skulle jages i de tætte skovområder. Jægere i selskab med en ulveflok var et jagtteknisk kvantespring.

Ulvenes assistance betød, at mennesker kunne nedlægge stort set ethvert bytte. Ulvene kunne opspore og indhente byttedyr eller bruges til at jage byttet hen mod jægernes spyd og pile eller mod de fælder, som på forhånd var sat op. Ulvens sanser og menneskets intelligens var en formidabel kombination.

Mennesket spredte sig hurtigt både nordpå og østpå, og det er sandsynligt, at menneskets succes bl.a. skyldes alliancen med ulven. Fra naturens hånd er mennesket ikke bygget til at klare sig i kulde, men det er ulven. Måske er ulven ligefrem forudsætningen for, at mennesket tidligt har kunnet befolke de kolde nordlige dele af kloden.

Læs også: Aktiver din hund - men med omtanke

Om ulve, hunde og mennesker

• Undersøgelser peger i flere retninger, men meget tyder på, at de første egentlige hunde opstod samtidigt i Kina, Europa og Mellemøsten.
• Et nyt studie fra Cornell Universitet udpeger det centrale Asien (Nepal og Mongoliet) som hundens præcise oprindelsesområde.
• Moderne hunde stammer muligvis fra en uddød ulverace.
• Tilsyneladende var det kun forfædrene til nutidens moderne mennesker, som var i stand til at tæmme ulve. Andre menneskearter som f.eks. neandertaleren havde ikke samarbejde med tæmmede ulve.
• Da mennesket ophørte med at være jægere og samlere, var ulven (og siden hunden) ikke længere afgørende for vores overlevelse. I tidligere kulturer havde ulven dog fortsat stor symbolsk betydning. Ifølge den romerske mytologi blev Roms grundlægger Romulus og tvillingebroderen Remus opfostret af en ulv. I den nordiske mytologi var Fenris-ulven et kraftfuld væsen, der ved Ragnarok dræbte Odin og slugte solen.

Læs også: Hundeopdragelse: Det handler om ros og at udvise tillid

Dyrefondet

• Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
• Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
• Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
• Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
• Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
• Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.