En læser fortæller: Den store oprydning i mit liv
Jeg tog imod en udfordring
Jeg havde haft en lang, hård vinter uden noget som helst overskud, da jeg pludselig følte mig fuld af energi en dag først i maj sidste år. Det er utroligt, hvad lidt sol kan gøre ved humøret.
Jeg sad ved spisebordet med min kaffe og tjekkede Facebook-opslag, da jeg tilfældigt faldt over en gruppe, der var i gang med en såkaldt ”decluttering challenge” – altså en udfordring, hvor man hver dag i en måned skulle kassere en ting fra hjemmet. Første dag skulle man kassere en genstand, anden dag to genstande, tredje dag tre og så videre.
Det lød interessant og overskueligt. Jeg kastede et hurtigt blik ud over min stue, hvor rodet mildest talt havde hobet sig op. Det gjaldt ikke kun stuen – hele min lejlighed trængte faktisk til den helt store tur.
– Hvorfor ikke, Anette? tænkte jeg. Hvor svært kunne det lige være? De første dage i måneden kunne jeg i hvert fald være med. Et par ting her og der kunne man jo nok finde ud af at skille sig af med.
Nu er det ikke, fordi jeg som sådan er en samler, men fordi jeg har boet i samme lejlighed, fra jeg fyldte 26 år, er jeg stille og roligt blevet overmandet af ting og sager, her 20 år senere. Ovenikøbet er jeg lidt træt af at bo her, så jeg har ikke haft lyst til at gøre det store ved min lille lejlighed.
Jeg blev dog helt opstemt ved tanken om at få ryddet op i nogle af tingene. Jeg har mange bøger, og rodeskuffer i lange baner er jeg også skyldig i. Tanken om alle de gamle papirer med mere, der gemte sig i mine skrivebordsskuffer og arkivskabe, gjorde mig dog nærmest panisk. Det måtte vente.
Ikke til at stoppe
Nu satte jeg beslutsomt kaffe og computer til side og gik lidt rundt for at finde noget at smide ud. Det var nu den fjerde i måneden, så jeg skulle altså opstøve 10 genstande for at være med i udfordringen.
Jeg fandt hurtigt 10 bøger, jeg ikke længere havde lyst til at beholde, lagde dem i en pose, og så ville jeg senere aflevere dem i den lokale byttebogsreol.
Da jeg først kom i gang, var jeg slet ikke til at stoppe. Jeg kasserede flere ting hver dag, end jeg egentlig skulle, afleverede tøj og nips til genbrugsbutikken, forærede bøger væk og satte de pænere ting til salg på min Instagramprofil.
Da måneden var gået, havde jeg ikke lyst til at stoppe. Der var flere ting, der skulle ud, og jeg grinede lidt for mig selv, da det gik op for mig, at jeg ikke var så minimalistisk, som jeg gik og troede. Hold da helt ferie, hvor kan sådan en tre-værelses lejlighed rumme meget.
Som et sminke et vrag
Da jeg var godt inde i anden måned, skete der det, at vi skulle have renoveret ejendommen, og blandt andet skulle vores vinduer udskiftes. Det var jo som sendt fra himlen, og ved den lejlighed måtte jeg i gang med at flytte møbler.
Dermed var der lagt op til den store hovedrengøring, så det kastede jeg mig også ud i. Jeg følte dog, at det hele var som at sminke et vrag. Jeg havde ældgammelt savsmuldstapet på væggene, og mine gulve trængte i den grad også til slib og lak.
Dermed var næste projekt sat i søen, og jeg ringede til min gode ven, der er maler og heldigvis havde tid til mig med det samme.
Læs også: Sådan får du børnene til at hjælpe til
Det tog atter om sig, for en gulvsliber kræver plads, så jeg tog en hurtig beslutning om at sende så godt som alle møbler i stuen til storskrald. Jeg trængte alligevel til nyt, syntes jeg.
Som tænkt, så gjort. Pludselig var hele hytten næsten tom, væggene var befriet for gammelt tapet og stod nu helt skarpe og nymalede. Gulvene funklede, og stille og roligt kunne jeg begynde at anskaffe mig nye møbler.
Nu vokser træerne ikke helt ind i himlen, for min økonomi er ret stram, og jeg kunne ikke bare købe løs. Derfor er jeg stadig ikke kommet helt i mål med mit ”nye” hjem, men jeg er godt på vej, og her er i hvert fald ryddet op. Jeg kan ånde igen, og det smitter i den grad også af på min indre ro.
Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.
