En læser fortæller: En god far til mit barn

Jeg drømte om børn

Indtil jeg var 30 år og færdiguddannet som sygeplejerske, havde jeg været i ét langvarigt forhold, hvor et af de tilbagevendende stridspunkter var spørgsmålet om børn. Mens jeg længe havde været parat til at stifte familie, var min daværende kæreste stadig ikke sikker på, at han overhovedet ville have børn.

Til sidst havde jeg ikke tålmodighed til at vente på, at han skulle beslutte sig. Vi endte – også af andre grunde – med at gå fra hinanden.

Efter at jeg var kommet mig over bruddet, begyndte jeg at se mig om efter en ny mand, som drømte om det samme som mig, desværre uden held. Alle dem, jeg stødte på igennem de næste par år, viste sig kun at være interesseret i løse, useriøse forhold.

Nu hvor jeg efterhånden var kommet i en alder, hvor der ikke længere var tid at spilde, var jeg tæt på at miste håbet om, at jeg nogen sinde ville møde andet end mænd, der var ude på uforpligtende sjov.

Efterhånden var jeg blevet skuffet så mange gange, at jeg lovede mig selv, det var slut med at have sex med en mand, før jeg havde lært ham ordentligt at kende. Af samme grund havde jeg ikke været sammen med nogen i flere måneder, da jeg en aften gik i byen med mine veninder.

Vi havde fået pænt meget at drikke, da jeg i baren faldt i snak med en fyr, der var lige så beruset. Vi stod tæt og måtte råbe igennem musikken for overhovedet at kunne høre, hvad hinanden sagde. Jeg fangede ikke ret meget andet, end at han hed Adam og arbejdede i et forsikringsselskab.

Som snakken og flirten udviklede sig, glemte jeg alt om mit løfte til mig selv. Vi endte i hans seng.

Læs også: Mor til otte fandt drømmemand

Næste morgen, da jeg vågnede ved siden af ham, havde jeg dundrende tømmermænd – og bondeanger. Min første tanke var, hvad jeg dog i alverden havde tænkt på. Adam var slet ikke en type, jeg ville blive tiltrukket af normalt.

Da han hævede hovedet fra puden og fik øje på mig, var det tydeligt se, at han tænkte det samme om mig.

Hele situationen var så akavet, og vi skyndte os begge at komme i tøjet. Han var dog høflig nok til at byde mig på en kop kaffe, som vi drak i hurtige slurke. Selv om vi i al hast udvekslede telefonnumre, inden jeg forsvandt ud ad døren, gjorde jeg mig ingen forestillinger om, at vi nogen sinde skulle ses igen.

Vi glemte prævention

Mens jeg gik hjemad i den tidlige morgenstund med mascara ned ad kinderne, skældte jeg mig selv ud og svor på, at det nu var allersidste gang i mit liv, at jeg gik hjem med en tilfældig fyr. Hvis det var umuligt at finde en mand, der var interesseret i et seriøst forhold med mig, ville jeg hellere undvære at være sammen med nogen igen.

Det var næsten lykkedes mig at fortrænge den nat, da min udeblevne menstruation et par uger senere mindede mig om den. Først nu slog det mig, at vi ikke havde skænket prævention en tanke. Min kvalme blev kun yderligere forstærket, da en graviditetstest viste sig at være positiv.

Jeg satte mig på min seng og gemte ansigtet i hænderne, mens jeg bebrejdede mig selv for at have været så dum og tankeløs. Nu hvor jeg endelig var gravid, var det resultatet af en nat med en fyr, jeg ikke havde kunnet vente med at få slettet fra min hukommelse igen.

Jeg indstillede mig på at få en abort, men kom så alligevel i tvivl. Hvis jeg nogen sinde skulle blive mor, var det her måske min eneste chance. Et var i hvert fald sikkert: Jeg følte mig alle-rede forbundet med det lille liv, der spirede inde i mig.

Da jeg par uger senere sad over for min læge, havde jeg besluttet mig for at få barnet. Lægen spurgte til faren, men jeg anede jo ikke andet, end at han hed Adam. Nu var jeg tvunget til at ringe til ham for at fortælle ham nyheden.

Jeg var på forhånd klar over, at han nok ikke var interesseret i at få et barn med mig, og jeg var rystende nervøs for hans reaktion.

Da jeg først havde kastet bomben, blev han fuldstændig tavs.

– Og du er 100 procent sikker på, at det er mig, der er faren? sagde han og rømmede sig.

– Du er den eneste, der kan være faren, svarede jeg, som sandt var.

Jeg forsikrede ham om, at jeg ikke forventede noget som helst af ham, og at jeg nok skulle tage det fulde ansvar for barnet. Jeg ville først kontakte ham igen, når barnet var født, og der skulle tages blodprøve for at fastslå faderskabet, men så ville han heller ikke høre et ord fra mig igen.

En lille Emma

Jeg hørte ikke en lyd fra ham, mens jeg forberedte mig på at blive mor. Selv om jeg altid havde drømt om, at jeg skulle have delt den glæde og forventning med faren til mit barn, fik jeg al den støtte og hjælp fra min familie og mine veninder, som jeg kunne ønske mig.

Efter fødslen, hvor min mor havde været med, ringede jeg til Adam og fortalte, at han var blevet far til en lille pige, som jeg havde valgt at kalde Emma.

Denne gang lød han anderledes afklaret. Han spurgte også til fødslen, hvad hun vejede, og hvordan jeg selv havde det. Selv om jeg endnu en gang forsikrede ham om, at det eneste, han skulle gøre, var at aflægge en blodprøve for at fastslå faderskabet, spurgte han, om han måtte møde vores datter. Det kom helt bag på mig, at han var interesseret i det.

Et par dage efter at jeg var kommet hjem fra barselsgangen med hende, kom Adam på besøg. Selv om der var en lidt genert stemning mellem os, blev han dybt berørt, da han så Emma.

Han sad bare der i min sofa med vores lille datter, der var svøbt i en dyne, og aede hende forsigtigt over den dunede kind, lod hendes små fem fingre klemme om hans finger, pludrede med hende og smilede, bare hun skar den mindste grimasse.

Læs også: En læser fortæller: Jeg er et kærlighedsbarn

Inden han gik igen, fortalte han, at han havde fået et chok, da jeg ringede til ham første gang. Siden havde han gjort sig mange tanker om, at han skulle være far. Han havde til sidst valgt, at når det nu ikke kunne være anderledes, ville han gerne være en rigtig far for vores datter.

Det betød, at han ikke bare ville lære hende at kende og på sigt have fast samvær med hende, men også dele det fulde ansvar for hendes liv med mig.

Det kom fuldstændig bag på mig. Selv om det måske nok var en positiv overraskelse, anede jeg stadig ikke, hvem han var, eller om jeg egentlig havde lyst til at vide det. På den anden side var jeg også taknemlig på vores datters vegne over, at han viste interesse i at lære hende at kende. Uanset omstændighederne var han jo hendes far.

I første omgang foreslog jeg, at han blev ved med at komme på besøg, så vi kunne begynde at lære hinanden bedre at kende.

Kærlig og omsorgsfuld far

I løbet af de første par måneder viste han sig at være en stille, rolig, varm og klog fyr og frem for alt en kærlig og omsorgsfuld far. Når han kom på besøg, som han gjorde fast et par gange om ugen, gik han som den naturligste ting i verden i gang med at skifte Emmas ble og gå tur med hende i barnevognen, mens jeg fik lidt tid til at hvile mig.

Efterhånden blev han også og spiste aftensmad, og mens en af os bagefter tog opvasken, lagde den anden Emma til at sove. Indimellem blev han så og så lidt fjernsyn sammen med mig, mens vi bare sad og småsnakkede.

Historien kunne være endt lykkeligt, hvis vi var begyndt at udvikle mere romantiske følelser for hinanden, men det var ikke tilfældet. Det var udelukkende kærligheden til vores lille datter, der bandt os sammen.

Det var ikke kun Adam, Emma og jeg lærte bedre og bedre at kende. Også hans forældre og søskende kom på besøg sammen med ham, så de kunne lære os at kende. De var ligesom min egen familie helt skudt i deres lille, nye familiemedlem.

Da Adam og jeg holdt barnedåb, samlede vi for første gang begge vores familier, så de kunne møde hinanden, og det blev en lige så stor succes, da vi igen samlede dem til Emmas 1-års fødselsdag.

I dag, hvor hun er fire år, er hun for længst begyndt at være sammen med sin far hjemme hos ham, hvor hun stortrives lige så godt som herhjemme hos mig.

Det var slet ikke sådan, jeg havde forestillet mig, at det skulle blive, når jeg stiftede familie, men i dag er jeg bare både glad og dybt taknemlig for, at jeg har fået Emma – og at Adam tilfældigvis har vist sig at være den bedste far, jeg kunne ønske mig for hende.

Selv om jeg nok kan nå at få et barn mere, bliver det dog ikke med en tilfældig mand igen. Skal det ske, bliver det med en, jeg kender og elsker, og som også ønsker at få et barn sammen med mig.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.