En læser fortæller: Enebarn på godt og ondt
13 børn til mormor
Min mormor blev gravid en gang om året, lige fra hun blev gift i en alder af 19 år, og til hun kom i overgangsalderen. Det blev til hele 13 levende børn, et par dødfødte og nogle aborter, så det må have været hårdt.
Det var heller ikke med mormors gode vilje, at hun blev gravid så mange gange, men min morfar havde åbenbart en stor trang til det ægteskabelige samvær, og i deres hjem var det ham, der bestemte. Det gjaldt også i ægtesengen.
Min mor hørte til en af de yngste i den store børneflok. Hendes seng stod i en skunk lige op ad soveværelset, og hun kunne derfor ikke undgå at høre sin mor klage eller ligefrem græde, når hun igen og igen måtte lægge krop til sin mands lyster.
Læs også: Gode råd til travle børnefamilier
Da min mors ældste søster blev gift, fik hun hele syv børn lige i rap. Min mors næstældste søster fik fem børn, og de kom også hurtigt efter hinanden. Midlerne havde været små i min mors barndomshjem, hvor der havde været så mange munde at mætte, og begge mine mostre levede også under fattige kår med deres store familier.
Livet som enebarn
Min mor var fast besluttet på, at hun ikke skulle have et liv som sin mor eller sine to storesøstre, så da hun som 18-årig mødte min far, holdt hun ham hen så længe som muligt med det seksuelle. Allerførste gang, hun gav efter for ham, blev hun gravid, og det var med mig.
Årstallet var 1939, og mine forældre blev gift i en fart. Heldigvis fik de et skønt liv sammen, men min mor havde absolut ikke mod på at få flere børn, og derfor forblev jeg enebarn.
Hendes søstres eksempel skræmte hende, men som barn elskede jeg faktisk at komme på besøg hos dem og lege med alle mine fætre og kusiner. Derhjemme havde jeg jo ingen legekammerater lige ved hånden.
Læs også: En læser fortæller: Ingen taler sammen mere
Jeg var gerne klædt som en prinsesse, mens mine fætre og kusiner løb rundt i deres gamle, slidte klude, som de ikke behøvede at passe på. Jeg misundte dem altid deres bevægelsesfrihed, for hjemmefra havde jeg fået besked på, at jeg ikke måtte svine mit fine tøj til ved at klatre i træer eller deltage i andre vilde lege. Til gengæld var kusinerne tit misundelige på mit fine, nye tøj, og det var selvfølgelig ikke altid lige rart.
Der var skam også fordele ved at være enebarn, for jeg foretog mig mange ting sammen med mine ungdommelige og sportstossede forældre, som ville have været umulige, hvis jeg havde haft en håndfuld søskende.
Læs også: Rekord: De fik fire børn på to år
Jeg var kun fem år, da jeg fik min første cykel, og min far, mor og jeg cyklede hver weekend de 20 kilometer til stranden. Jeg var seks år, da jeg begyndte at gå til svømning. Om vinteren stod vi alle tre på ski eller løb på skøjter, og jeg udviklede mig til en rigtig sportspige og nød at være iført sportstøj, hvor jeg rigtig kunne røre mig.
I mine teenageår opholdt jeg mig altid i enten svømmeklubben eller i roklubben, og alt i alt havde jeg en virkelig dejlig barndom og ungdom, selv om jeg nok godt kunne have tænkt mig at have en søster eller en bror eller måske begge dele.
Jeg nød mine børn
Da jeg var først i 20’erne, var det min tur til at blive gift og begynde at tænke på familieforøgelse. Efter fødslen af mit første barn var jeg egentlig mest af den overbevisning, at der ikke skulle komme flere, men min mand mente noget andet.
Vores førstefødte var kun 22 måneder, da han blev storebror, og to år efter kom nummer tre, så nu havde jeg en nyfødt, et barn på to år og en på fire år.
Vi havde ikke måttet arbejde særligt hårdt på sagen, så jeg erkendte, at jeg virkelig var ud af en meget frugtbar familie. Det blev bevist, da jeg i en alder af 34 år blev gravid med en efternøler efter kun en enkelt smutter.
Min sidste baby kom til verden, da hans søskende var henholdsvis 10, 12 og 14 år, og jeg bestemte mig for, at denne gang ville jeg sørge for at nyde det, så det gjorde jeg.
Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.
