Livsstil

En læser fortæller: Far var brugsuddeler

28. februar 2020 Fortalt til Dorte Roholte. Modelfoto: Panthermedia
Modelfoto: Panthermedia
Vores hjem og fars butik var samme sted.

Ni personer om spisebordet

Jeg kom til verden i 1927 og voksede op i en østjysk landsby, hvor min far var brugsuddeler. Den store vinkelejendom var indrettet med butikslokale, baglokale og privat beboelse.

Far stod i butikken, og mor tog sig af os fire børn. Hver dag sendte hun os af sted til landsbyskolen, hvor enkefru Martha Jørgensen underviste. Pudsigt nok hed min mor det samme. Skole-Martha var næsten også som en ekstra mor for os, og det var rart.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi havde altid to kommiser, en mandlig og en kvindelig, og den sidstnævnte blev kaldt ekspeditricen. Kost og logi var en del af deres løn, og de spiste sammen med os og havde værelser ovenpå. I privaten havde mor en tjenestepige til hjælp. Med hende og personalet var vi ni personer omkring spisebordet, og det var hyggeligt.

Læs også: En læser fortæller: Jeg fik aldrig søskende

I åbningstiden løb kommisen og ekspeditricen rundt bag disken efter de varer, som kunderne ønskede. Hvis de skulle have fat i en vare, som var placeret højt oppe i et skab, måtte de trække en skuffe ud og stå på den, mens de rakte op efter varen.

I diskens ene ende var kasseapparatet, og i den anden ende var der et osteskab, som var rammet ind med blanke, forkromede lister. På et tidspunkt havde vi en mandlig kommis, som var ret forfængelig, og på tidspunkter, hvor der ikke var kunder i butikken, kunne han finde på at bruge de blanke lister som spejl og klemme filipenser ud. Hvis ekspeditricen greb ham i at gøre det, blev hun meget forarget.

Varmestue for ungkarlen

Lige over for butikken boede en gammel ungkarl, som arbejdede for bønderne, når der var brug for ham. Ellers sad han gerne på Brugsens radiator ved udstillingsvinduet og varmede bagdelen. Så var han fri for at fyre i kakkelovnen derhjemme.

Efter skoletid hjalp jeg med at tappe petroleum i baglokalet. Endnu havde alle husstande ikke indlagt strøm, og petroleum skulle bruges i lamper. Kunderne kom med deres dunke med en prop i, og så fyldte jeg dem ved tappeanordningen ude bagved.

Læs også: Lars Larsen: Jeg hentede mor på togskinnerne

Under den tyske besættelse var der vareknaphed, og ting som blandt andet kaffe, sukker og smør var rationeret. For at købe skulle kunderne komme med rationeringsmærker.

Nogle kunder var meget utilfredse med især tildelingen af kaffe, og de lod deres vrede gå ud over min far. Det var hårdt for ham, og i 1946 stoppede han som brugsuddeler.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.

Sponsoreret indhold