Livsstil

En læser fortæller: Festsange i tre generationer

29. januar 2021 Fortalt til Dorte Roholte. Modelfoto: Panthermedia
Modelfoto: Panthermedia
Jeg strittede imod, men jeg endte med at rime som mor og mormor.

Et liv på vers

Min mormor skrev festsange for folk. Når børnene var lagt i seng, sad hun oppe til sent om natten og satte andre menneskers liv på vers. Oplysningerne til sangen havde sangkunden selv fortalt hende, og det var pudsige situationer, sjove karaktertræk, stor kærlighed og taknemlighed, hun skulle rime på.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Måske drømte mormor sig lidt væk til en mere spændende og behagelig tilværelse, mens hun sad og skrev, for hendes egen var ikke så festlig. Sammen med morfar boede hun på landet i et lille sommerhus med kakkelovn. Huset lå tæt på en skov, og det var koldt om vinteren. Så måtte de gå i skoven for at sanke brænde. Skænderier med morfar var vist hverdagskost.

Festsangene skrev mormor dels af lyst, dels var de et kærkomment tilskud til husholdningsbudgettet, som i perioder kunne være stramt. Når mormor var færdig med en sang, trykte morfar den i det ønskede antal på en gammel stencilmaskine.

Læs også: Romana skriver mine hits

Efter mormors død fandt vi adskillige mapper med maskinskrevne sange, som hun havde gemt. I nogle af dem var der indsat sjove tegninger og enkelte billeder. Sproget var herligt og gammeldags, og sangene vidnede om en anden tid og livsform. Det var underholdende læsning, og hvad angik sangene fra vores egen familie, var det også oplysende.

Hun skrev af lyst

Min mor arvede evnen og lysten til at skrive festsange, og i min barndom gik hun altid rundt og nynnede melodier og halve tekster. Tit sad hun sent om aftenen og hamrede i sin gamle, orange skrivemaskine.

Mor var meget ærekær med sine sange, og hun insisterede på at renskrive dem og sætte dem op for folk, så hun var sikker på, at de var fejlfri. Ligesom min mormor skrev mor sange af lyst og for at tjene en skilling. Hun spandt ikke guld på dem, men indtjeningen bidrog alligevel til at holde økonomien kørende.

Mor gemte alle sine sange i mapper, for så kunne hun præsentere forskellige muligheder for sine sangkunder, og hun kunne også holde styr på, hvad hun havde skrevet til hvem. Hun skrev sange til barnedåb, konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage, og ofte skrev hun til flere generationer af den samme familie.

Ikke sjældent skrev hun på op til 10 sange samtidig, for rygtet om hendes talent spredtes efterhånden. Hun annoncerede aldrig, så det gik bare fra mund til mund. Når gæster til en fest havde sunget en god sang, var det jo nærliggende at spørge, hvem forfatteren var.

Læs også: Simon & Garfunkel: Globalt vokalt eventyr

Som teenager syntes jeg, at festsange var noget af det værste, og jeg begyndte også at hade at skulle deltage i fester i forsamlingshuse, hvor man i timevis skulle sidde ned og spise. Jeg afviste blankt at fortsætte familietraditionen med at skrive sange, men alligevel kunne jeg ikke lade være.

Når nogen skulle fejres i vores familie, mødte jeg gerne op med en sang, men kun til mindre fester i private hjem. Med tiden fik jeg et mere afslappet forhold til både forsamlingshusfester og festsange, for det var jo faktisk underholdende med sange om hovedpersonernes gøren og laden.

En kæmpe succes

I sommeren 2020, hvor der var slækket lidt på coronarestriktionerne, kom min moster en dag og bad mig om at skrive en sang til hendes veninde, som havde inviteret til rund fødselsdag. Jeg tøvede lidt, for jeg var usikker på, om jeg kunne skrive en sang, der var god nok til at blive sunget i en større forsamling.

Men min moster insisterede, og så skrev jeg en sang om hendes farverige og hjertevarme veninde. Jeg prøvede at lave nogle lidt skæve rim og lagde ikke fingrene imellem i beskrivelsen af fødselarens sjove væremåde.

Sangen blev en kæmpe succes, og et par uger senere kontaktede min mosters veninde mig og spurgte, om jeg ville skrive en sang til hendes nevøs konfirmation.

Den dag gik det op for mig, at jeg faktisk gerne vil fortsætte traditionen med at skrive festsange for folk, for det er hyggeligt at digte om andres liv og høre så mange sjove og rørende ting.

Som min mormor og min mor før mig vil jeg gemme alle sangene i en mappe. Nu glæder jeg mig til, at coronakrisen er overstået, så der kan holdes store fester igen.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.

Sponsoreret indhold