En læser fortæller: Jeg fik nok af fars kærester

Jeg var 20 år og lige flyttet hjemmefra, da mine forældre gik fra hinanden. Det var min far, der ville skilles, og kort efter fandt han sammen med en anden kvinde, Tina. Det tog hårdt på min mor, som selvfølgelig ikke kunne lade være med at få mistanke om, at han havde bedraget hende med Tina. Til gengæld betød det, at mor forholdsvist hurtigt kom videre og fik et godt liv uden min far.

Min fars liv blev temmelig kaotisk efter skilsmissen. Forholdet til Tina begyndte snart at knage, og efter et halvt år forlod han hende.

Allerede dengang gjorde jeg alt, hvad jeg kunne, for at bevare et godt forhold til min far. Familien har altid været vigtig for mig, og derfor engagerede jeg mig i Tina og de kærester, der kom efter hende. 

Min far tog det for givet, at jeg lagde øre til hans kærlighedskvaler, og der gik faktisk også lang tid, før jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om jeg virkelig skulle inddrages så meget. Jeg var ung og havde selv mit at se til med forelskelser og hjertesorg. Ofte ønskede jeg, at min far ville ringe og lytte til mine problemer i stedet for kun at tale om sig selv hele tiden, men i lang tid sagde jeg ingenting, fordi jeg ville undgå en konflikt.

Med Kiki fik jeg nok

Da jeg blev 25 år, fik jeg lyst til at holde en stor komsammen, og jeg inviterede derfor både venner og min familie til fødselsdagsfest. Min far havde netop mødt Kiki, som var hans fjerde kæreste efter bruddet med min mor knap fem år tidligere, og nu ville han have hende med til min fødselsdag. Han spurgte ikke engang, om det var okay, tværtimod ringede han bare og orienterede mig om, at hun kom.

Nu fik jeg nok. Det var selvfølgelig et større arrangement, og som sådan behøvede jeg ikke have så meget med hende at gøre, men jeg ville have lov til selv at bestemme, hvem der skulle komme.

Jeg sagde til min far, at hun ikke var inviteret, og at jeg ikke havde lyst til at møde hende, før han var sikker på, at han havde lyst til at være sammen med hende i længere tid.

Der blev helt stille i telefonen i nogle sekunder, inden han mumlede, at så måtte det jo være sådan. Jeg kunne høre, at han var fornærmet, fordi han mente, at jeg blandede mig i hans kærlighedsliv, men det var jo lige omvendt. Jeg ville netop ikke længere blandes ind i det og møde den ene kvinde efter den anden blot for efterfølgende at få at vide, at hun ikke stod distancen. Det var dels spild af min tid, men det var også hårdt for mig, fordi jeg hver gang forsøgte at engagere mig. 

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det var en hån mod min mor, at han ville forlade hende til fordel for sådan en kaotisk tilværelse.

Min far kom gudskelov alene til min 25-års fødselsdag, men det var tydeligt, at han følte sig uretfærdigt behandlet. Det kunne jeg ikke tage mig af, og da han syv måneder senere gik fra Kiki, blev jeg igen bekræftet i, at jeg havde taget det rigtige valg. Han ringede ikke og beklagede sig efter bruddet, og det var en lettelse for mig. Vi havde i det hele taget ikke særlig meget kontakt, efter jeg havde sagt fra.

Jeg havde savnet min far

Der gik lidt mere end et år, og så var det, som om han endelig accepterede, hvordan jeg havde det. Han havde været alene, siden han gik fra Kiki, og det virkede til at være godt for ham. Nu begyndte han at ringe til mig og spørge, hvordan jeg havde det, og han lyttede og var mere nærværende. Det gjorde mig glad, for jeg havde jo savnet min far.

Han har aldrig sagt til mig, at han forstod, at jeg sagde fra. Det er han for stolt til, tror jeg. Mindre kan også gøre det, og mit forhold til ham er afgjort blevet bedre siden. Jeg føler, jeg har fået min far tilbage, og jeg ville ønske, at jeg havde sagt fra lang tid før. 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.