En læser fortæller: Klassens tur til Bornholm

Vi havde en fest i toget

Forleden faldt over jeg over mit gamle billedalbum fra klasseturen i 1973. På min skole var der 500 elever, og traditionen bød, at alle klasser kom en tur til Bornholm. Jeg gik i A-klassen, og vores rejse var planlagt til fem dage først i september, kort efter at vi var begyndt i syvende. Lige siden fjerde klasse havde vi alle sparet op, både til rejsen og til lommepenge. En gang om måneden havde vi indbetalt penge til vores regnelærer, hr. Nielsen

Selve planlægningen af turen var vi elever ikke involveret i, men vi glædede os og havde styr på alt det, vi skulle opleve.

Da den store dag endelig oprandt, kørte vi spændte og forventningsfulde med tog fra Haderslev via Vojens til København. Vi var fordelt i flere små kupeer, og vi havde en fest, mens vi spiste vores medbragte madpakker og drak citronsodavand.

Læs også: Forældre skal lære deres børn at gå i skole

Da vi havde sejlet over Storebælt, kom hr. Nielsen rundt i kupeerne, for nu skulle der uddeles lommepenge. Vi havde hver 250 kroner, og pr. dag kunne vi maksimalt hæve 75 kroner. Den første dag valgte de fleste af os at hæve dette beløb, for i København skulle vi nemlig besøge Tivoli.

Hr. Nielsen udbetalte pengene og skrev derefter sirligt ned i sin notesbog, hvor meget den enkelte elev havde tilbage.

På Københavns Hovedbanegård efterlod vi vores tunge kufferter, som en drager fragtede til færgen, og derefter gik vi i samlet trop til Tivoli, hvor vi blev helt overvældede af de mange forlystelser. Vores to lærere gik rundt og holdt lidt øje med os, men der var ingen i klassen, som lavede ballade eller skejede ud. Vi nød det bare i fulde drag.

Sejltur og søsyge

Klokken 23 spadserede vi mod Bornholmerfærgen, og en spændt stemning bredte sig mellem os, mens vi gik ned ad Strøget. Vi blev genforenet med vores kufferter og skulle nu sejle hele natten sammen med flere andre skoleklasser. Undervejs blev et par stykker søsyge, og nogle andre fik lidt hjemve. Men vi ankom alle trygt til Rønne.

Her holdt en stor, gammel bus klar til at køre os til Hasle, hvor vi skulle bo på en stor feriekoloni. Vi sov på sovesale, drenge og piger hver for sig. Det var forbudt at aflægge besøg hos hinanden, men det skulle jo alligevel prøves lidt, og det blev det.

Om aftenen serverede koloniens værtspar god, gammeldags mad for os, og de spillede også musik og sang sammen med os. En af favoritterne var ”Der var en lørdag aften … med store sutsko på”, og det morede vi os meget over.

Læs også: Brev til Mimi: Skal jeg flytte sammen med kæresten?

De følgende dage kørte bussen os rundt på Bornholm, og vi besøgte seværdigheder, fik fortalt spændende historier og smagte også røgede sild. Det var en stor oplevelse for os at sejle over til Christiansø, og vi var også i den spændende Brændesgårdshaven, hvor der var masser af forlystelser. Undervejs i bussen sang vi alle af fuld hals.

Hver dag inden afgang med bussen kom hr. Nielsen rundt med sin lille notesbog og pengene, og så hævede vi det, vi ville. Det var et godt system, for på den måde havde vi alle penge hver dag, og ingen måtte afstå fra at købe is, fordi de havde brugt alle pengene.

Nogle sendte en trækasse med sild hjem til deres forældre, andre købte en keramikfigur af Krølle Bølle eller en blomstervase med motiv fra et silderøgeri med hjem.

På vej mod at blive voksen

Vores sammenhold i klassen var fantastisk, og vi tilbragte også tid med de andre elever, som boede på den samme feriekoloni. Desuden spillede vi fodbold med nogle af de lokale unge i Hasle, og et par af mine veninder i klassen udvekslede adresser med de bornholmske drenge og blev efterfølgende pennevenner med dem.

Mobiltelefoner fandtes ikke, og vi måtte ikke ringe hjem. Hvis én af os blev ked af det, gik man lidt afsides eller blev trøstet af en kammerat eller en af lærerne. Postkort måtte vi gerne sende, og dem blev der skrevet en del af.

I årenes løb har jeg mistet den tætte kontakt til mine skolekammerater fra dengang, men billederne fra klasseturen gjorde mig glad. Det var en rigtig god oplevelse, og turen var et skridt i processen med at blive voksen.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.