En læser fortæller: Lykken var en tvungen pause
Alt for mange bolde i luften
Som så mange andre danskere havde jeg før coronakrisen travlt med min almindelige, lidt kedelige og til tider stressende hverdag. Jeg var netop begyndt på lærerstudiet, og jeg havde rigtig mange bolde i luften. Ud over studiet havde jeg mit ekstrajob på en restaurant otte timer om ugen, og så var der veninderne og kæresten, som skulle passes.
Jeg skulle også finde tid til regelmæssige besøg i fitnesscenteret, for i en alder af 22 år var jeg som de fleste af mine jævnaldrende meget fokuseret på mit udseende og på andres opfattelse af mig.
Usikkerheden havde været min faste følgesvend siden barndommen, og det var bestemt ikke blevet bedre. Tit blev jeg skuffet over mig selv, fordi jeg følte, at jeg ikke formåede at præstere det, jeg gerne ville. Alle andre omkring mig så jo ud til at kunne klare det hele og alligevel stadig have overskud at give af.
Jeg ville gerne være som dem, og det brugte jeg meget tid og mange kræfter på.
Læs også: Træn og undgå stress
Seks uger inde i studiet ramte coronakrisen, og seminariet blev lukket ned. Uddannelsen kørte videre digitalt, og jeg skulle nu følge studiet hjemme fra min lille lejlighed. Mit ekstrajob skulle jeg selvfølgelig heller ikke møde på, for restauranten blev midlertidigt lukket.
Jeg kunne mærke mig selv
De første dage syntes jeg, at det var hårdt og ensomt at være så meget alene, men efter en uges tid begyndte jeg at sætte mere og mere pris på det. Der var jo heller ikke andet at gøre end at indordne sig.
Nu ræsede jeg ikke længere af sted for at nå alt for meget på alt for få timer, og det betød, at jeg pludselig kunne mærke mig selv på en helt anden måde.
Jeg tillagde mig nye vaner og rutiner, og blandt dem var, at jeg sov flere timer, end jeg plejede. Hurtigt kunne jeg mærke, at det var sundt for både krop og sjæl.
Som noget helt nyt havde jeg hver morgen tid til at sidde lidt og tænke over, hvad jeg selv kunne gøre for at få en god dag. Jeg besluttede mig for at forsøge at tænke positive tanker, og når jeg havde min opmærksomhed rettet mod det, lykkedes det overraskende godt.
Mange gange valgte jeg, at en lang travetur i naturen var lige præcis det, jeg trængte til. Så nød jeg at være omgivet af den smukke natur, og jeg blev meget bedre til at være i nuet. Det gik også op for mig, hvor sjældent jeg egentlig havde været helt tilstedeværende i mit gamle liv før coronakrisen. I tankerne havde jeg altid været på vej til et andet sted.
Desuden skete der også en god udvikling med min økonomi, for nu brugte jeg næsten ingen penge. Før havde jeg udgifter til fester, nyt tøj og cafébesøg, men det var ikke længere aktuelt. Jeg fik luft i økonomien, og det var også med til at nedbringe mit generelle stressniveau.
Med andre ord viste den tvungne pause fra alting sig at være præcis det, jeg havde brug for. Den hjalp mig til at finde en ny og bedre balance i hverdagen og i mig selv.
Situationen med coronavirus kan selvfølgelig ændre sig fra dag til dag, men lige nu er status den, at restauranterne atter har åbent, og derfor er jeg igen begyndt på mit fritidsjob. Jeg har efter moden overvejelse besluttet at beholde det, for ellers bliver min økonomi for stram.
Jeg har fået nye vaner
I skrivende stund er det sommerferie, men når studiet i sensommeren går i gang igen, vil jeg værdsætte hver dag meget mere, end jeg gjorde før. Jeg vil blive ved med at prioritere at få tilstrækkeligt med søvn, og jeg vil fortsætte med at have den lille tankefulde stund med mig selv om morgenen.
Traveturene i naturen er en anden vane, som er kommet for at blive. Jeg vil også huske mig selv på, at jeg ikke altid behøver at kæmpe så hårdt for at leve op til de krav, jeg stiller til mig selv. Måske skal jeg også skære lidt ned på mine forventninger.
Øjeblikket er i virkeligheden det eneste, vi med sikkerhed har – og det vil jeg nyde.
Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.
