En læser fortæller: Mine bedste somre

Afsted i morfars Folkevogn

Dengang jeg var en lille pige, var det fast tradition, at jeg hvert år tog på sommerferie med mine bedsteforældre. Jeg vidste intet bedre, end når dagen endelig oprandt, og morfar pakkede den blå Folkevogn med al vores bagage, så vi kunne køre afsted mod årets feriemål.

Min morfar arbejdede hos postvæsenet, og der havde man mulighed for at leje sommerhuse til favorable priser rundt om i landet, så vi ferierede altid i Danmark.

Vi havde været mange forskellige steder i årenes løb, men oftest valgte vi en særligt skøn ferieby i Nordsjælland. Fra første besøg blev det både mit og mine bedsteforældres yndlingssted. Derfor fik jeg mine faste rutiner ved hver ankomst.

Når vi nåede til huset i Nordsjælland, skyndte jeg mig ind og valgte soveplads. Der var både dobbeltseng og køjeseng at vælge imellem, og jeg låste mig fast på køjesengen hver gang, så jeg kunne bygge hule.

Dernæst fór jeg ud bag køkkendøren for at kigge efter den lille, røde trappestige, som altid stod der. Jeg kan ikke længere huske, hvorfor den var så spændende. Det er trods alt omtrent 35 år siden nu, men den skulle i hvert fald slæbes ud på græsplænen foran huset, så jeg kunne lege på den. Og så skulle morfar knipse årets første foto af mig poserende ved stigen.

Læs også: Ferie for fraskilte forældre

Når kufferterne var pakket ud, kørte vi op til byen for at handle og gå rundt og ose. Der skulle købes rigeligt ind, for mormor foretrak at lave de fleste måltider selv, hvilket jeg ikke var ked af, da jeg anså mormors mad for at være verdens bedste.

Det hændte dog nogle aftener, at vi kørte til restauranten nede ved havnen for at spise rødspættefileter, og så skulle vi bagefter over til isboden og spise gammeldags isvafler, mens vi sad og kiggede ud over vandet.

Drageflyvning og Matador

Selv om jeg var ene barn afsted, kedede jeg mig aldrig. Vi var på stranden hver dag, hvis vejret var til det, og ellers spillede vi badminton i haven og fløj med drage.

Det med dragen var vist mest morfars passion, men jeg kunne godt lide at kigge på og heppe. Om aftenen, når vi havde spist aftensmad og dessert, som altid bestod af friske, røde jordbær med fløde eller is, spillede vi Ludo eller Matador.

Indimellem fik jeg også lov til at hjælpe morfar med hans krydsogtværs. Det hyggede jeg mig meget med, og det har formentlig forårsaget, at jeg i dag kaster mig over enhver krydsord, jeg kommer i nærheden af.

Læs også: Hold formen i sommerferien

Jeg var 14 år, da jeg sidste gang var på ferie med mine bedsteforældre, og nu var jeg blevet så stor, at andre oplevelser trak i sommerferierne. Desuden var morfar blevet pensioneret og havde solgt sin bil, så det var ikke længere

så nemt at komme rundt. Jeg glemmer dog aldrig de somre, som jeg stadig mindes som nogle af de bedste i mit liv.

Da jeg selv blev voksen og fik en søn, valgte jeg derfor at føre traditionen videre. Min søn, Mads, var 3 år, da jeg lejede et skønt hus deroppe. Han lod til at elske det lige så meget, som jeg gjorde, og jeg nød at vise ham alle de steder, jeg selv havde barndomsminder fra.

Vi tog tilbage dertil hvert år de næste seks år. Hver gang sendte vi postkort hjem til min mormor og morfar.

Et glædeligt gensyn

Nu er det efterhånden mange år siden, jeg sidst har besøgt min yndlingsferieby. Mads er blevet voksen, og mine bedsteforældre er desværre gået bort for en del år siden.

Alle disse minder kom til mig en aften, hvor jeg sad og ville planlægge min næste sommerferie. Jeg besluttede derfor at undersøge mulighederne for at leje et hus i min danske yndlingsby, og det var heldigvis ikke noget problem.

Nu har jeg 14 skønne dage at se frem til, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg glæder mig sådan til at gense byen og få genopfrisket de mange kære minder derfra.

Min søn har lovet at besøge mig deroppe en af dagene, så der vil jeg invitere ham med ned på havnen og spise friskfangede rødspætter. Restauranten ligger der nemlig endnu.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.