En læser fortæller: Næste gang stopper jeg

Jeg slap fri af min last
Jeg har røget, siden jeg var 14, men sidste år, hvor jeg nærmede mig 50 år, skulle det være slut. Jeg ville ikke længere være slave af de pokkers smøger. Det var langt fra første gang, jeg havde lovet mig selv det, men denne gang skulle det lykkes at kvitte cigaretterne.
Før havde jeg forsøgt mig med alle former for nikotinerstatning, men hver gang endte jeg med at erkende, at det stadig krævede al min viljestyrke at bryde vanens magt. Derfor havde jeg nu været hos lægen og fået ordineret de såkaldte rygestop-piller.
Bortset fra kvalme virkede pillerne, og jeg mistede lysten til at ryge. Selv når jeg tændte en cigaret, smagte den overhovedet ikke, som jeg huskede det. Det var fantastisk!
En læser fortæller: Jeg var fanget i en gældsfælde
Inden for bare den første måned var mit blodtryk, min vejrtrækning og min ansigtskulør blevet meget bedre. Mit gode humør havde desværre også ændret sig. Jeg var opfarende og hidsig og følte ikke, at der rigtig var noget ved livet længere. Ikke engang et glas rødvin gad jeg drikke, og kaffen smagte bare bittert.
Mit humør blev heller ikke bedre af at træde op på badevægten. I løbet af tre måneder uden røg havde jeg taget næsten syv kilo på.
Indimellem var fristelsen til at gå ned og købe en pakke cigaretter meget stor, men hver gang endte jeg med at overvinde mig selv og lod alligevel være.
Først efter et halvt års tid begyndte jeg endelig at mærke, at jeg virkelig var sluppet fri af min last. Jeg tænkte ikke længere på cigaretter, i hvert fald kun et par gange om dagen. Humøret vendte tilbage, og jeg var så stolt og lettet over, at jeg havde vundet kampen.
Bare et enkelt sug
Da det blev sommer, skulle jeg flyve sydpå med et par gode veninder. Den ene røg, og hun stillede sig ind i lufthavnens rygekabine, inden vi skulle gå ombord. Den blå røgtåge derinde gjorde det helt klart for mig, at rygning ikke var nydelse, men ren og skær afhængighed. Jeg ville aldrig falde for smøgerne igen, det var sikkert og vist.
Da vi var kommet ned i sydens varme, og vi en aften sad og hyggede os på en udendørs restaurant, fik jeg alligevel lyst til bare at smage et enkelt sug af min venindes cigaret.
Der var nu gået mange måneder, siden jeg havde kvittet min sidste smøg. Et enkelt sug kunne der jo ikke ske noget ved. Herregud, her sad vi og nød den gode rødvin. Selv om begge mine veninder frarådede mig det, tog jeg alligevel et sug. Det smagte rædselsfuldt. Pyha, hvor var jeg glad for, at jeg ikke længere røg.
En læser fortæller: Jeg solgte en gave på nettet
Alligevel listede jeg lidt senere på aften en smøg ud fra min venindes pakke. Jeg skulle lige sikre mig, at den virkelig smagte forfærdeligt. Og det gjorde den.
Jeg kvaste den skuffet ned i askebægeret. Lidt efter fiskede jeg skoddet op igen, bare lige for at sikre mig, at det at ryge virkelig ikke sagde mig noget mere.
Mere skulle der desværre heller ikke til. Under resten af ferien listede jeg hver aften flere og flere smøger ud af min venindes cigaretpakke, mens jeg samtidig lovede mig selv, at når vi kom hjem, var det slut.
En pakke om dagen - igen
Allerede samme aften, vi var landet i Danmark, stod jeg i den lokale kiosk og købte en pakke, som jeg også højt og helligt lovede mig selv var den allersidste. Inden for en uge var jeg oppe på at ryge en pakke om dagen.
Det er et snart et år siden. Hver gang jeg tænder en cigaret, forbander jeg mig selv for, at jeg var tåbelig at falde for fristelsen til at tænde den første. Havde jeg bare overvundet trangen til bare lige at smage, var jeg sluppet for den lange kamp, der nu igen skal kæmpes.
En læser fortæller: Ingen taler sammen mere
Den eneste trøst er, at for hver gang man taber, siges det, at chancen bliver tilsvarende større for at vinde næste gang. En ting er sikker – næste gang det lykkes mig at kvitte smøgerne, kommer jeg aldrig til at ryge igen.