En læser fortæller: Vi fandt familiehunden
Dejlige Jackson
Som barn drømte jeg om at få min egen hund, men det var mine forældre bestemt ikke med på. Da jeg blev voksen og selv fik børn, var jeg ikke i tvivl om, at familien skulle tælle en hund.
Min mand, Jan, havde haft hund som barn og var heldigvis med på at få et firbenet familiemedlem. Sammen brugte vi lang tid på at undersøge racer.
Kort før sommerferien faldt vi over en annonce fra en opdrætter, der havde en engelsk cockerspaniel. Vi besøgte ham, og da vi så en lille sort-hvid hvalp med sorte ører, var vi helt solgt. Ham måtte vi have.
Det passede med, at hvalpen var gammel nok til at få nyt hjem, da vores sommerferie begyndte. Vi kaldte ham Jackson, og hele familien tabte hurtigt deres hjerte til ham. Jackson voksede godt til og blev noget større, end hvad der er normalt for hans race.
Han var heller ikke så familievenlig en hund, som vi havde forventet. Børnene kunne ikke klappe ham, hvorimod han gerne ville gå ture og aktiveres. Det værste var dog, at vi ikke kunne lade Jackson være alene hjemme. Når vi forlod ham, bed han vores ting i stykker og skrabede på vægge og døre. Det blev tydeligt for os, at han ikke trivedes og havde brug for et mere aktivt liv, end vi kunne give ham.
Læs også: Jeg turde ikke få hund
Et trist farvel
Efter et år måtte vi give op. Det var med tungt hjerte, at vi begyndte at lede efter en ny familie til vores hund. Vi fik hurtigt en seriøs henvendelse fra et par, der boede på landet og havde god plads til en aktiv hund. De mødte Jackson, og det blev hurtigt aftalt, at de skulle overtage ham.
Da Jackson blev afhentet, græd jeg i flere dage, for det var som at miste et familiemedlem. Heldigvis viste det sig, at han stortrivedes hos den nye familie.
Jeg kunne ikke slippe min drøm om en familiehund, og efter at have plaget Jan i et år fik vi vores anden hund, også en engelsk cockerspaniel, som vi kaldte Bella.
Bella er en helt anden støbning end Jackson – rolig, kærlig og glad for børn. I dag har vi haft hende i otte år, og jeg håber, at vi må beholde hende i mange år endnu.
Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.
