Livsstil

Få magisk bestseller med Ude og Hjemme i denne uge

27. september 2016 af Kasper Bækgaard. Foto: Forlaget Alvilda
I det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 28. september, får du hele bestseller-bogen 'Kaninen der så gerne ville sove' helt gratis – med tegninger og det hele – i et tillæg inde i bladet, som er lige til at hive ud!

En bogsensation er på rekordtid strøget til tops på bestsellerlisten i Danmark.

På kun tre måneder i 2015 blev der solgt 135.000 eksemplarer, hvilket gjorde den til Danmarks mest solgte bog det år. I resten af verden skal salget tælles i millioner.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Børn bør sove hos deres mor, til de er tre år

Hvad er det for en bog? Det er såmænd en lille højtlæsningsbog – beregnet til at dysse børn i søvn. Den hedder ”Kaninen der så gerne ville sove”, og den har en nærmest magisk effekt.

Hjælper børn med at falde til ro

Det, der gør den så speciel, er, at den benytter nogle enkle psykologiske teknikker, der hjælper barnet til at slappe af, falde i søvn, og til at sove roligt hver nat.

– Historien appellerer simpelthen til barnets underbevidsthed, forklarer den svenske psykolog Carl-Johan Forssén Ehrlin (billedet øverst, red.), der er forfatteren bag succesen.

LÆS OGSÅ: For lidt søvn kan gøre børn overvægtige

Hele bogen kan nemt læses på et kvarter, men så langt holder de færreste børn. De fleste slapper af og falder i søvn allerede efter få minutter.

I denne uge får du hele bogen gratis i Ude og Hjemme – med tegninger og det hele – i et tillæg inde i bladet, som er lige til at hive ud! 

Kan læses igen og igen

Bogen handler, som titlen antyder, om en lille kanin, der så gerne vil sove. Historien er ledsaget af søde tegninger – og nogle enkle instrukser i, hvordan teksten kan læses højt for barnet, så den giver det bedste resultat. Blandt andet kan man med fordel gabe på bestemte steder.

”Kaninen der så gerne ville sove” kan læses igen og igen. Netop gentagelsen er med til at skabe den tryghed og det miljø, der er ideelt for et barn, der skal falde i søvn.

LÆS OGSÅ: Trillingemor med narkolepsi

Og hvis historien virker på samme måde for dit barn eller barnebarn som for millioner af andre børn i verden, vil I alligevel aldrig nå til slutningen. Barnet vil sove trygt længe før.

Sponsoreret indhold