Livsstil
Flag i lange baner
17. december 2013 af Lone Bjerregaard, idé og foto
Det ser flot og festligt ud med rød-hvide flag på grøn gran, og det er hyggelig at bruge en times tid på at klippe og klistre flagguirlander til juletræet eller en dekoration.

Rød og hvid karton, stribet snor og en limstift.
Sådan gør du
Klip flag efter skabelonen, som du finder her som jpg-fil og her som pdf-fil. Hvert flag måler 4,5 x 8,5 centimeter.
Det er lettest at klippe en 4,5 centimeter bred strimmel i kartonens længde og derefter klippe strimlen i 8,5 centimeter lange stykker.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Til sidst klippes trekanten ud i flagets ene ende. Rids med en stoppenål eller spidsen af en saks ½ centimeter inde i den lige ende af flaget og lim hvert flag fast omkring snoren med limstiften.
Klip ½ centimeter brede strimler af hvid karton og lim dem på begge sider af flagene som hvide kors på den røde baggrund.