Forskere: Hudkontakt er bedre end kuvøse

Hvis et spædbarn kommer for tidligt til verden, kan forældrene med fordel hente inspiration fra kænguruens tætknyttede pleje af sine unger.
For tidligt fødte børn, der bliver ammet og holdt varme gennem vedvarende hudkontakt, klarer sig nemlig bedre end de børn, der ligger i kuvøse.
Det viser et studie fra blandt andet the Kangaroo Foundation i Colombia ifølge Videnskab.dk.
- Dette studie indikerer, at moderens "kængurupleje" har betydelig, langtidsvirkende social og adfærdsmæssig beskyttende virkning, selv 20 år efter tiltaget, siger hovedforfatter på studiet, Nathalie Charpak fra the Kangaroo Foundation i Colombia
Beskytter mod tidlig død
Læs også: Mors hjertebanken og godnatsange giver for tidligt fødte børn større hjerner
I studiet sammenlignede forskerne 264 18-20-årige, der blev født for tidligt og dengang enten modtog traditionel behandling i kuvøse eller "kængurupleje", en teknik, hvor forældre eller værger bliver barnets menneskelige kuvøse og hovedkilde til næring og stimulering, indtil barnet selv kan opretholde sin kropstemperatur.
Kænguruplejen indebærer desuden, at den nyfødte baby så hurtigt som muligt putter sig i en "kænguruposition" på forælderens bryst og kun ammes.
Kænguruplejen kan, udover at gavne de for tidligt fødte børn senere i livet, beskytte mod tidlig død, viser det nye studie.
Dødeligheden blandt kuvøsebehandlede spædbørn var 7,7 procent, hvilket er dobbelt så højt som hos de kænguruplejede, hvor andelen kun var 3,5 procent.
Læs også på Videnskab.dk
For tidligt fødte børn og demente: Hvornår er et liv værdigt?
Genvariant kan rumme hemmelighed til at redde for tidligt fødte børn