Frikendt for vanrøgt af sine børn

En familie i USA måte i månedsvis leve med en alvorlig trussel over deres hoveder. De sociale myndigheder planlagde at tvangsfjerne deres børn og straffe forældrene for vanrøgt. Deres forbrydelse var, at de havde ladet deres to børn på seks og ti år gå alene hjem fra skole. Senere blev børnene hentet af politiet, fordi man spottede dem lege alene på en offentlige legeplads kort fra hjemmet.
Mor taler ud
Sagen har skabet et voldsomt mediepostyr i USA, hvor man ser en del anderledes på børneopdragelse end her i Danmark. Ofte er sager som disse endt med straf til forældre - og måske endda tvangsfjernelse af børnene. Men ikke denne gang. Politi og sociale myndigheder i Maryland har netop besluttet at frafalde alle anklager om vanrøgt. Og det har nu fået moren til søskendeparret Rafi på ti og Dvora på seks år til for første gang at tale ud.
LÆS OGSÅ: Far har bortført min tvillingebror
- Jeg føler mig renset, lød det fra moren Danielle Meitiv, da hun udtalte sig til Washington Post
- Jeg er bare lettet over, at denne sag er lukket. Den har hængt over vores hoved og været meget belastende for vores familie. Jeg er så lykkelig og lettet over, at det er overstået, lød det var den glade mor.
Skal kunne klare sig selv
Danielle og hendes mand Alexander Meitiv, er begge højtuddannede forskere i byen Silver Springs i staten Maryland. De har hele tiden stået fast på, at de som forældre har ret til selv at beslutte, hvad der er bedst for deres to børn.
Familien Meitiv mener, at man ikke skal pakke børn ind i vat – tvært i mod skal de tidligt lære at være uafhængige og kunne klare sig selv, selvfølgelig indenJe for rimelige og trygge rammer.
LÆS OGSÅ: Jeg er alt for pylret
Det er et helt bevidst valg baseret på en opdragelsesfilosofi, der faktisk er skrevet tykke bøger om.
Men ikke alle er enige i den form for fri opdragelse.
Det fik familien på voldsom vis at føle, da Danielle og Alexander i december i fjor lod Rafi og Dvora spadsere sammen hjem fra en park, få kilometer fra familiens hjem.
Gik hånd i hånd
Børnene gik hånd i hånd på fortovet – endda med et lille skilt om halsen med navn og telefonnummer på forældrene, og hvor der desuden stod, at børnene ikke var faret vild – da en anonym borger chokeret kontaktede politiet. To små børn alene på fortovet uden en voksen? Det var for galt, mente den anonyme anmelder.
Sagen har skabt meget debat i USA og familien har fået en del støtte fra forældre, der går ind for en opdragelse, hvor børnene ikke konstant er under opsyn. Danielle Meitiv oplyser, da også, at hun har besluttet at deltage i arbejdet for at ændre holdning hos myndighederne.
- Jeg arbejder på en bog, siger hun.