Livsstil

Gå dine regler for børneopdragelse efter

6. februar 2014 af Charlotte Højlund Foto: All Over Press
Der skal være regler i en familie, hvis alt ikke skal foregå på børnenes præmisser. Men mange regler er til for at brydes, og kampene skal vælges med omhu – hver gang.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter


Ingen regler uden undtagelser

Herhjemme har vi masser af regler, selv om vi synes, at vi opdrager rimeligt frit. Men der er regler, da det ellers ville være det totale anarki.
Nogle er dog vigtigere end andre, og mange er blevet revideret undervejs. Enten fordi de gav for meget bøvl eller for mange konflikter, eller fordi vi har ændret os med tiden.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Måske ville det være bedre at kalde reglerne for et principprogram, hvor langt de fleste principper er udtryk for, hvordan vi godt kunne tænke os, at det så ud.
Og nogle af reglerne (langt de fleste) viser, hvordan vi ønsker at præge vores børn i en bestemt retning ud fra vores livssyn og værdier.

LÆS OGSÅ: Jeg skal lære at være en god mor

Lug ud i reglerne

Med jævne mellemrum bør vi alle se vores regler igennem for at luge ud og ændre på dem - og især for at spørge os selv, hvor vigtig hver enkelt regel egentlig
er for os. Men det behøver ikke at være hver måned, at vi holder oprydningsudsalg. Det er nemmere at tage reglene enkeltvis og i situationen.

Ikke til diskussion

Jeg har regler, der ikke er til diskussion - og som ikke bliver revideret gennem årene. De skal bare følges:

? Man må ikke slå eller gøre andet, der gør ondt på en anden. Heller ikke selv om vedkommende slog først. I stedet skal man få fat i en voksen.

? Man skal altid sige undskyld, hvis man har gjort noget, der gjorde ondt på eller sårede en anden - også når det ikke var med vilje.

Tag mod en undskyldning

? Man skal tage imod en undskyldning og blive gode venner igen, selv om man er såret, eller det gjorde fysisk ondt.

? Man må ikke lyve eller stjæle. Har man alligevel gjort det, er det bedre at indrømme det.

? Man skal overholde sine aftaler. Kan man ikke det, skal man sørge for at give besked.

? Man skal tage ansvar for sine handlinger. Har man gjort noget forkert eller slået noget i stykker, skal man sige det og hjælpe med at rydde op efter sig. Vi begår alle fejl - børn som voksne - og det er o.k., så længe vi står ved det og forsøger at rette op på det.

Regler der er til at bøje

Nogle af mine regler kan der slækkes på. Hvis det for eksempel skal gå hurtigt, og et barn har en dårlig dag, behøver han ikke selv tage tøj og sko på. Der er situationer og tidspunkter, hvor det er vigtigere, at tingene fungerer, end at vi følger et bestemt regelsæt. For mig er sådanne situationer:

? Morgenerne. Jeg har brug for ro om morgenen, og for at det bare kører. Derfor tilbyder jeg mere service om morgenen, men samtidig er min tålmodighed mindre. Vores morgener har faste rutiner, der gør det nemt for alle: Op, tøj på, spise, børste tænder og ordne hår, madpakke i taske, sko og jakke på, af sted! Og intet tv.

? Aftensmåltidet. Det er det eneste tidspunkt, hvor vi (for det meste) er samlet, og derfor er det vigtigt, at det er hyggeligt, og at vi får talt sammen. Jeg går derfor langt for ikke at få den gode stemning ødelagt. Men samtidig forsøger jeg at opretholde nogle regler om, hvad og hvordan man spiser.

? Sengetider og soveprincipper. Sengen må ikke blive en straf, så rent sprogligt sendes børnene på værelset og ikke i seng. Det er vigtigt, at sengetiden opfattes som noget hyggeligt, og derfor skal børnene i seng uden konflikter. Igen hjælper det med faste rutiner: På hverdage vælges en bog efter tur, og fredag og lørdag vælges film efter samme rotationsprincip.

Sæt spørgsmålstegn ved dine regler

Jeg stiller tit spørgsmålstegn ved mine egne regler: Er den vigtig og hvorfor? Nogle gange er svaret, at reglen var vigtig for mine forældre. Det kan være et gyldigt svar, men det kan også være, at jeg ukritisk har taget reglen med mig, selv om jeg ved nærmere eftertanke ikke er enig i den. Og hvis den ikke er vigtig for mig, hvorfor skal den så være det for mine børn?

LÆS OGSÅ: Hjælp til mørkerædde børn

Sponsoreret indhold