Giv plads til far i børnenes liv

Da jeg var barn, var min far ikke en særlig stor del af mit liv. Jeg tror aldrig, at han har skiftet en ble, og da han arbejdede både aften og weekender, så vi ikke meget til ham. Men jeg var pavestolt af ham og idoliserede ham.
Efter mine forældres skilsmisse, da jeg var syv, så jeg ham kun hver fjerde weekend. Alligevel fantaserede jeg om, at jeg en gang skulle giftes med ham - fuldstændig som i Gitte Hænnings sang "Giftes med farmand". Det er i øvrigt en af de få positive sange om fædre, mens der findes et utal om mødre.
LÆS OGSÅ: Charlottes gode råd til at komme igennem en skilsmisse med børn
Nutidens fædre vil have en større og mere ligeværdig plads i deres børns liv, også mens børnene er små. Det skal vi give dem lov til, og vi skal lade dem gøre det på deres egen måde. Både for deres, vores og børnenes skyld.
Her får far og mor lidt råd til at tackle forældrerollen.
Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

5 råd til far:
1. Insister på at gøre tingene på din måde. Du er mand, og det skal du blive ved med at være.
2. Foreslå, at du gør ting alene sammen med barnet eller børnene - det er en gave til hele familien.
3. Find dine egne domæner - for eksempel til sport eller i svømmehallen.
4. Selv helt små børn kan sagtens bruge deres far. Vær en del af din babys liv - de behøver ikke kunne snakke eller spille fodbold først.
5. Brug også din tid på omsorgsopgaver som bad og bleskift - det er stjernestunder med en baby.
LÆS OGSÅ: Annette og Jan fandt sammen igen efter skilsmisse
5 råd til mor:
1. Sig ja, når dit barns far tilbyder at hjælpe - så kan du også få lidt "fri".
2. Lad ham gøre tingene på sin egen måde - også selv om det ikke er "din måde".
3. Børn har brug for deres fædre, men de skal ikke være "mødre med tap". De skal finde deres egen rolle.
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at få et stresset barn
4. Lad være med at overvåge dit barns far - ordene "øvelse gør mester" gælder for begge forældre.
5. Giv far lov til at være alene om det hele sammen med børnene. Og lad være med at skælde ud, fordi de har spist pizza, eller tøjet ikke matcher.
Forkæl ungerne med hjemmelavet pizzaer
Skal far for alvor hygge med børnene, så lav et fællesprojekt ud af maden - fx ved sammen at lave hjemmelavede pizzaer. I galleriet her får i opskrifter på 11 lækre pizzaer...