Havskildpaddeungernes første udfordring: Den farlige vej til havet

Der er næsten inden vind på den strand, der omkranser den lille tropeø ud for Borneos østkyst. Kun en ganske svag brise får det yderste af palmebladene til at sitre.

Jeg er gået helt ned til vandkanten, og i det lave vand ser jeg snesevis af små hajer samle sig.

Det er arten sorttippet revhaj, der selv fuldt udvokset kun sjældent bliver mere end 1,6 meter lang. De unge hajer, jeg nu betragter, er maksimalt 40 centimeter.

Midt på dagen kan man også af og til få øje på unge hajer i det lave vand omkring øen, men det er usædvanligt at se, at så mange hajer stuver sig sammen. De krydser frem og tilbage ganske tæt på land. Deres sidefinner rører næsten ved stranden, og det virker, som om det gælder om at komme så tæt på land som muligt. Jeg synes, det er en noget risikabel adfærd for fisk.

Læs også: Husk, at svaner ikke skal have brød

Hjælp fra mennesker

På vej tilbage til min hytte bliver jeg mødt af en vagt fra Malaysias vildtforvaltning. Han fortæller mig, at en rede med æg fra havskildpadder netop er udklækket, og om jeg vil være med til at hjælpe ungerne ud i havet.

Nu forstår jeg bedre, hvorfor hajerne samler sig nær stranden!

Det er med blandede følelser, at jeg følger efter vagten. Reden befinder sig omkring 50 meter fra vandkanten, og da vi ankommer, er en anden vagt allerede i gang med at samle de små havskildpadder op fra sandet og nænsomt placere dem i en stor balje. De nyudklækkede unger bakser febrilsk med lufferne, som om de var små batteridrevne legetøjsdyr.

Truet af udryddelse

Jeg går også i gang med at indsamle unger, og snart har vi fået 65 små havskildpadder op i baljen. Så bærer vi baljen med indhold forbi den største del af stranden. Et par sultne varaner og flere hundrede krabber ser bebrejdende efter os. Vi har lige snydt dem for aftenens festmåltid, men i modsætning til varaner og krabber er havskildpadder truet af udryddelse, og jeg har det fint med at forbedre ungernes overlevelseschance en lille smule.

Ved vandkanten kan vi imidlertid ikke gøre andet for de små havskildpadder end at sætte dem ud på sandet, og lade dem selv kravle de sidste meter ud til havet. En havskildpadde skal selv gå ud i havet for at kunne finde tilbage til sin ”fødestrand”, når den bliver voksen og kønsmoden, og eventuelt engang selv gå i land for at lægge æg og sikre næste generation.

Læs også: Før du anskaffer dig en hund: Stil dig selv 3 spørgsmål

Vidste du det...

• Kun skildpaddehunner kravler op på land for at gennemføre det krævende ritual med at grave en rede, lægge 50-100 æg og efterfølgende dække æggene til med sand, så reden kan fungere som et naturligt rugekammer.
• Mange steder i troperne er der iværksat beskyttelsesforanstaltninger, hvor nationalparkvagter eller andre ansvarlige registrerer æglægningsdato og efterfølgende sikrer reden. De kan nogenlunde beregne, hvornår klækningsdatoen indtræder, så de kan være klar til at beskytte ungerne, når de graver sig ud af sandet og starter den livsfarlige færd ned til brændingen og det åbne hav.
• Uden hjælp fra mennesker vil kun en eller to unger ud af 1.000 æg nå at blive voksne og selv forplante sig. Strækningen fra rede til hav er en særdeles farlig rejse for skildpaddeunger. Rovfugle, måger, krabber, krybdyr og flere rovdyr æder løs af dem, og i brændingen venter hajer og andre rovfisk på at snuppe de få unger, der når ud.
• I nogle lande betragtes både kød og æg fra havskildpadder desværre som en delikatesse. Her er det selvfølgelig ekstra vanskeligt at beskytte de udryddelsestruede dyr.

Dyrefondet

• Dyrefondet gennemfører dyreværnsarbejde til gavn for familiedyr og dyr i naturen.
• Fondet udgiver pjecer, plakater og information, der kan medvirke til at skabe større forståelse for dyrenes vilkår.
• Fondet skaber gode forhold for dyr i menneskers varetægt, spreder oplysning om glæden ved dyr og øger respekten og forståelsen for vildtlevende dyrs naturlige livsform.
• Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation, og bidrag til fondets arbejde er fradragsberettigede.
• Dyrefondets bestyrelse og medarbejdere omfatter dyrlæger, adfærdseksperter, biologer og jurister.
• Ghita Nørby er præsident for Dyrefondet.
• Læs mere på dyrefondet.dk og følg fondet på Facebook.