Livsstil

Hellere smuk end lykkelig

28. juli 2015 Morten Nøhr Mortensen
Privat
Er Polly den mest ærlige af alle mødre. Hun ønsker nemlig, at hendes lille datter bliver smuk frem for alt andet. Heller smuk end både lykkelig og klog. Skønhed vil bringe hendes datter længere end alle andre ønsker tilsammen. Men er det rigtigt?
Polly ønsker for sin datter, at hun bliver smuk. Smukke mennesker har det nemlig bedre i livet, mener hun. 
Polly ønsker for sin datter, at hun bliver smuk. Smukke mennesker har det nemlig bedre i livet, mener hun.

33-årige Polly Phillips var ikke I tvivl, da hun sad i en mødregruppe og snakken om børnenes fremtid gik fra mor til mor. Rundt i cirklen kom det ene gode ønske efter det andet. - Jeg ønsker, at min datter bliver lykkelig. - Jeg ønsker, hun skal blive intelligent. - Jeg ønsker, at hun bliver succesrig,lød det.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da turen kom til Polly var sagen en helt andet. Hun ønskede, at hendes datter Lala frem for alt blev smuk. Hellere smuk end både lykkelig og klog. Rundt om i mødregruppen sad alle nu rystede og kiggede på Polly.

Er den mest ærlige

- Som verden er skruet sammen, så er jeg desværre sikker på, at skønhed vil bringe min datter længere end alle andre ønsker tilsammen, sagde hun.

Polly Philips der bor i England, har skrevet et debatindlæg i Daily Mail om sit syn på sagen.

- Min indstilling har nok ikke gjort mig særlig populær blandt de andre mødre, men jeg er helt sikker på, at jeg var den mest ærlige. Vi ønsker alle, hvad der er bedst for vores døtre, men få af os er modige nok til at se realiteterne i øjnene. Nemlig, at jo smukkere mennesker er, jo bedre klarer de sig i livet.

LÆS OGSÅ: Jeg valgte en ny mor

- Og endnu mere vigtigt. Selv efter en bølge af feminisme bekymrer kvinder sig mere om deres udseende end noget andet. Så før du fordømmer mig, så vær venlig at bemærke, at min datters skønhed, eller mangel på samme, er fuldstændig udenfor min kontrol. Som mor sætter jeg helt sikkert ikke skønhed foran vigtigere ting, som at lære hende at læse og elske hende dybt samt hjælpe hende til at vokse op. Som mor er mit naturlige instinkt at beskytte mit barn mod enhver smerte, der kan ramme hende, mens jeg håber, at hun kommer godt videre i livet. Med i det i tankerne, hvem kan så helt ærligt sige, at såfremt det var i deres kontrol, ville de så ikke ønske, at deres datter også blev smuk, lyder det fra Polly i indlægget, der har skabt en hel del debat.

Var grim som barn

Hun fortæller, at hun kender til fordelen ved at være et attraktivt barn – fordi hun netop ikke var det. Som baby og tumling var hun ret sød, selvom hendes forældre belemrede hende med en del skrækkelige klipninger, så folk troede, at hun var en lille dreng. Da hun så endelig blev teenager, forsvandt enhver flig af selvtillid efterhånden som bumser maltrakterede hendes ansigt.

LÆS OGSÅ: Jeg ville aldrig slå mine børn

- Jeg håber min datter undgår denne følelse af mismod og selvhad, som følelsen af at være et grimt barn kan føre til, lyder det fra hende.

Hendes egen datter Lala er nu 21 måneder og lykkelig uvidende om fremtidens krav. Lige nu er hun som alle jævnaldrene, både sød, lækker og smuk.

Den virkelig verden

– for sådan er det, siger Polly, når man er et lille barn - uanset, hvordan man ser ud.

- Denne helt ukritiske ros, vi giver babyer, gør, at min datter er glad og fyldt med selvtillid. Men snart kommer den virkelig verden med dens fejring af slanke kvinder og et samfund, der er nærmest besat af skønhed.

- Det er desværre sandsynlig, at den skønhedskultur vil invadere hver eneste del af deres liv. Vores fascination af udseende bliver kun værre, lyder det fra Polly.

Sponsoreret indhold