Hundeopdragelse virker på børn

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Da jeg for nogle år siden hørte Jane Aamund sige, at børn skal opdrages som hunde, hvor man ignorerer dårlig opførsel og roser god, blev jeg voldsomt provokeret. Min første tanke var, at hun umuligt kunne have børn med den tankegang.

Men da jeg en dag blev vildt irriteret på mig selv, fordi jeg hele tiden irettesatte mine børn, når de ikke gjorde tingene hurtigt nok, eller som jeg ville have det, dukkede hendes ord op i mit hoved igen.

Skiftede taktik

Denne gang tænkte jeg, at jeg ville lade det komme an på en prøve, og derfor ændrede jeg taktik:
Når madkassen igen ikke var kommet i køkkenet, tøj og sko igen ikke lå på plads, eller tallerkenen igen ikke var båret ud, bad jeg dem pænt om at gøre det. Når det var gjort, kvitterede jeg med et - Tak skal du have, skat. Det var virkelig godt.

Det hjalp - for det meste. Selvfølgelig undgår jeg ikke fuldstændig at irettesætte børnene, for der er dårlig opførsel, som ikke kan ignoreres, men skal påtales.
Og bedst af alt, så blev både børnene og jeg gladere af "hundeopdragelsen".

LÆS OGSÅ: Tines metode til at tackle sin søns adhd

Fem tips til opdragelse i praksis

¤ Husk den positive tilgang: Selv om du har sagt det tusinde gange før, så sig det med et smil eller humor, når du igen beder dit barn hente madpakken, ordne sit tøj eller tage ud af bordet. Smil giver smil. Hvis du prøver med et: - Hov, hvad skete der lige med madpakken? Henter børnene den uden brok.

¤ Ros, hver gang de gør det, du gerne vil have dem til - også selv om du har bedt dem om det et utal af gange. Hvad, du har gjort inden, er ikke vigtigt. Det eneste, der betyder noget, er, at de nu har gjort det, du gerne ville have dem til.

¤ Uopfordret hjælp skal altid roses. Selv om du ikke lagde mærke til det, da du småstresset drønede ind ad døren sidst på dagen, så husk at rose, så snart du opdager det. Fortæl, at du har set det, de har ordnet, og at du sætter pris på det.

Ros giver lyst til at lære

¤ Nye færdigheder kræver også ros, så husk at rose, når de lærer at binde snørebånd, lyne jakke, børste tænder og så videre. Det giver dem lyst til at blive ved - og vigtigst af alt til at lære nye ting.

¤ Ros er adfærdsændring - nogle mener manipulation. Men hvis ikke forældre må ændre på børns opførsel, hvem skal så? Jeg ser det som et kærligt spark, og det virker, uanset om det er noget, vi vil have dem til at gøre eller lade være med.

LÆS OGSÅ: Lær dine børn at håndtere vrede

Husk også de store børn

Vi er rigtig gode til at rose små børn for det første skridt, det første ord og den første gang på potte. Men af en eller anden årsag går roseriet i glemmebogen, når børnene bliver omkring 7 år. Jeg spurgte en gang min ældste, Sebastian, som på det tidspunkt var omkring 13, om han fik ros og opmærksomhed nok.
Svaret rystede mig, for det mente han ikke, og han var sikker på, at jeg roste ham mindre end hans yngre søskende. Det gjorde ham ked af det, for han ville gerne have, at jeg syntes, at han var dygtig. Derfor roser jeg ham stadig, selv om han nu er 20 år ...

Vær positiv

Selv om jeg kan blive træt af al for meget snak om positiv psykologi og udsagn om, at "bare vi tænker positivt, går det nok", kan jeg godt lide hundeopdragelse, hvor man ignorerer dårlig opførsel og roser god. Det vender situationen, så man ikke automatisk er Mutter Skrap, men roser, når noget lykkes.
Desuden virker det faktisk - især hvis man gør mere end bare at ignorere. Når noget bliver sagt med et smil og efterfølges af ros, er der større chance for, at børnene også gør det næste gang - og til sidst helt af sig selv.

LÆS OGSÅ: Gå dine regler for børneopdragelse efter