Livsstil

Hvad betyder hygge for dig?

9. marts 2018 Nicoline Carstens
Nicoline Carstens
Hygge kan være god mad, samvær med familien eller noget helt tredje. Ude og Hjemmes praktikant Nicoline var på gaden for at spørge forskellige folk om, hvad hygge betyder for dem, og hvordan man hygger sig.
Catrina Hayne

Navn: Catrina Hayne

Alder: 27 år

By: Kolstrup

Job: studerene

-Jeg kommer fra Australien og flyttede til Danmark, da jeg var 11 år. Det var først, da jeg flyttede til Danmark, at jeg blev præsenteret for ordet ”hygge,” da ordet jo ikke findes på engelsk. I Danmark bruger man rigtig tit ordet hyggeligt, og alle danskere kender til ordet.  Så når jeg er sammen med familien, bruger vi tit udtrykket ” thats hyggeligt,” fordi så ved alle ved, hvad vi mener. Ellers forbinder jeg hygge med film i stuen, en fredag aften med børnene og en masse slik, nogle dyner og en varm pejs. Det er også hyggeligt, når man tager på cafetur med veninderne eller tager i biografen og ser en rigtig god film sammen med nogen, man holder af.

 

Melisa Søborg-Madsen
Nicoline Carstens

 

 

 

 

 

 

 

Navn: Melisa Søborg-Madsen

Alder: 26

By: Herlev

Job: Studerende

- Jeg har 2 børn og mand, og jeg synes, det er vildt hyggeligt, når vi spiller spil og flader ud i sofaen foran fjernsynet. Min mand er fra Bornholm, så det at være på Bornholm og nyde en øl sammen er også hyggeligt. Det er en helt speciel stemning, som virkelig gør mig glad, og det er hyggeligt på en helt anderledes måde, når vi er på Bornholm. Shopping, mad, cafetur med veninderne er også en stor del af hygge, og selvfølgelig stearinlys giver også en rigtig hyggelig stemning. At være sammen med nogen, jeg holder af og lave noget, jeg godt kan lide, er hygge for mig.

 

Cekita Andersen
Nicoline Carstens

Navn: Cekita Andersen

Alder: 54

By: København

Job: Hjemmegående

-Hygge for mig er at være derhjemme, sætte sig ned, finde blyanten frem og så lave en masse sudoku’er i blade og bøger. Det er noget, jeg virkelig godt kan lide, og det er en virkelig afslappet og hyggelig aktivitet. Det er virkelig også hyggeligt, når mine børn og børnebørn på 5 og 3 år kommer forbi. Så laver jeg mad til dem, og så sidder vi bagefter sammen og spiser. Det er noget, vi gør næsten hver uge. Når mine børn og børnebørn hygger sig, hygger jeg mig også, fordi hyggen smitter af og giver en helt speciel stemning. 

 

Edaa Kekec
Nicoline Carstens

Navn: Edaa Kekec

Alder: 23

By: Østerbro

Job: Kriminolog

- Hygge for mig er, når jeg er sammen med mine veninder eller min kæreste, og vi ser en film eller ligger ved stranden. Hygge behøver ikke altid være en aktivitet eller at være sammen med nogen, det kan også være hyggeligt at være alene.  Hvis jeg skal hygge mig en dag alene uden min familie og venner, fylder jeg vand i badekarret, finder et glas vin frem og slapper af i det dejlige varme vand.

 

 

 

Sponsoreret indhold