Jeg ammer mine tre børn

Mens byens huse forsvinder forbi vinduet, sidder Luna med sin 1½ år gamle søn Felix i bussen. Hans utilfredse grynten bliver afløst af stilhed, da han fanger Lunas bryst, og mor og søn slapper af, mens bussen bevæger sig fremad. Men ved siden af sidder to ældre damer. Luna kan se deres forargede ansigter, og deres hvisken kan hun fornemme handler om hende.

Efter et stykke tid kan hun ikke længere holde sig tilbage.

– Er der noget galt, spørger Luna, mens Felix stadig ligger trygt i hendes favn.

– Kan du ikke gøre det der et andet sted? spørger en af de ældre damer spidst.

Men Luna har set de forargede blikke mange gange før, og uden at få pulsen op sætter hun de gamle damer på plads.

– Jeg sagde bare til dem, at hvis de ikke kunne klare synet, kunne det være, at de skulle lade være med at tage bussen, griner 24-årige Luna Munk, der er vant til at få lidt ekstra opmærksomhed, når hun ammer sine drenge.

Læs også: Sarahs søn ville ikke ammes: Det reddede hendes liv

Ville gerne være mor

Livet med tre ammende børn og ingen alenetid stod ellers i skærende kontrast til det liv, Luna levede, før graviditetstestene viste to streger. Ofte var hun i byen fredag og lørdag, og forfængeligheden gjorde, at hun helst ikke ville forlade sin lejlighed uden makeup.

Men selv om Luna gerne ville feste og nyde friheden nogle år, blev hun gravid som 18-årig. Graviditeten var ikke planlagt, men hun og kæresten blev enige om at beholde barnet. Til nakkefoldsscanningen fik de dog den triste besked, at barnet var meget sygt, og at Luna var nødt til at abortere.

– Det skete virkelig noget med mig i den tid, jeg var gravid. Så da vi mistede barnet, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg virkelig gerne ville være mor, fortæller Luna, der efter et år blev gravid igen og som 20-årig fik sønnen Zacharias.

– Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg ville amme i cirka et halvt år. Det gjorde min egen mor også. Jeg havde også en idé om, at jeg forholdsvis hurtigt ville ud og være ung igen og feste, men det fungerede bare så godt med amningen, at jeg ikke kunne se nogen grund til at stoppe, fortæller Luna, der allerede fire måneder efter fødslen blev gravid igen.

Se også: 2-årige Max har brug for en stamcelledonor

Provokerer mange

Hun begyndte at søge informationer om amning af to børn, og der var intet, der fortalte hende, at det ville blive et problem.

Så da Felix kom til verden, nød hun at have sine to børn liggende i sin favn.

Men som børnene blev ældre, begyndte de undrende blikke at fæstne sig på Luna, når hun ammede offentligt. Desuden bliver hun ofte bliver mødt med hårde kommentarer på nettet, når hun fortæller, at hun ammer sine tre børn.

– Nogen mener, at jeg skal meldes til kommunen for børnemishandling. Jeg er også blevet kaldt pædofil og klam. Heldigvis er der også en masse søde, men jeg provokerer virkelig mange med det, jeg gør, fortæller Luna, der er medlem af flere grupper på nettet for mødre, der langtidsammer.

– Jeg blev overrasket over, hvor mange, der skjuler, at de ammer deres lidt større børn. Der er mange, der ikke siger det til den nærmeste familie, fordi de er bange for negative reaktioner, fortæller Luna, der gik fra kæresten for to måneder siden og netop er flyttet i rækkehus med sine tre drenge. Derfor betyder amningen også den ekstra tryghed i en hverdag, der kan være lidt turbulent.

Læs også: Gravide Sandra fik blodprop i hjernen: Utroligt at vi klarede det

Stor tryghed

Luna har aldrig lavet en plan i forhold til amningen. I stedet har hun fulgt sine børns behov, og hun kan mærke, at de finder stor tryghed i det, og det vil hun ikke tage fra dem.

Lille Zilas bliver ammet hver tredje-fjerde time, mens hun ofte kun ammer de to store drenge, før de skal sove, ellers hvis de har haft en hektisk dag.

Det er sjældent, at hun ammer de store ude i offentligheden, men det handler mere om, at de har for travlt med at muligt andet.

– Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg ikke er bange for, at de bliver mobbet, men jeg mener i bund og grund, at det er samfundet, der har et problem. Derfor synes jeg ikke, at jeg eller mine børn skal lade os styre af, hvad andre mener eller tænker, forklarer Luna, der som udgangspunkt vil amme, til hendes børn selv siger stop. Men bliver det en dag for meget for hende, kan hun også finde på at trække sig.

– Jeg skal jo hele tiden være med i det, og hvis jeg vågner i morgen og har fået nok, kommer det også til at stoppe. Jeg skal jo stadig have overskud til alt muligt andet sammen med dem, siger Luna, der fuldt ud respekterer, at andre har en anden holdning end hun.

Alligevel håber hun, at det på sigt vil blive mere acceptabelt at vise offentligheden, at man langtidsammer.

– Vi kan godt lære at være lidt mere rummelige over for hinanden. Bare fordi det ikke fungerer for én person, er det ikke ensbetydende med, at andre har det på samme måde. Forhåbentlig bliver det sådan en dag, at mødre, der har lyst til at amme længere end gennemsnittet, ikke behøver at skamme sig. Det gør jeg i hvert fald ikke.