Jeg gav min bror en søn

I sommer fødte australske Ashlee sit fjerde barn. Men barnet skulle ikke med hende hjem. Rylee, som den lille dreng hedder, var nemlig en gave fra Ashlee til hendes homoseksuelle bror, David McQuiggin, og hans mand Brendan McQuiggin.
- Nogle synes, at det er komplet skørt, ja nærmere bizart, at være rugemor for sin bror. Men jeg opfatter det som en smuk kærlighedsgave til to mennesker, jeg holder uendeligt meget af. Det har været en ære at sætte min nevø i verden og give ham til min bror og hans mand, siger hun.
Kunne ikke adoptere
Siden 2002 har det været tilladt for homoseksuelle at adoptere, men det var ikke lykkedes for parret, der virkelig ønskede sig at blive forældre, og det knuste både dem og Ashlee, der besluttede sig for at træde til.
Du kan også læse om Sam, der overraskede sin kone med en positiv graviditetstest >>
Og beslutningen kom som en stor, glædelig overraskelse for hendes bror og svoger, der valgte at sige ja tak til det generøse tilbud.
Vidste barnet ikke var mit
I starten af september 2015 fik Ashlee transplanteret æg fra en donor og sæd fra Brendan og blev gravid i første forsøg. Og det var en vidunderlig følelse, husker Ashlee.
- Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ventede en nevø eller niece, og ikke mit eget barn. Under hele graviditeten tænkte jeg på den vidunderlige gave, som jeg var i færd med at udvikle til min bror og svoger, siger Ashlee.
Glædens tårer
Den dag Rylee kom til verden, var en glædens dag. Brendan klippede navlestrengen, og fik den nyfødte, velskabte dreng op i favnet som den første.
Du kan også læse om Linda, der var rugemor for sin datter >>
Da Ashlee så glæden i sin brors og svogers øjne, vidste hun, at hun havde gjort det helt rigtige, selv om det ikke er alle, der bryder sig om det, hun har gjort for sin bror.
Du kan læse resten af den rørende artikel i det nye Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag d. 9. november 2016.
I galleriet herunder kan du se flere billeder af Ashlee, David, Brendan og lille Rylee:
Ashlee fødte en søn til sin bror David og svogeren Brendan.

