Juleroman: Flettede hjerter 7:7

Det var årets sidste dag, og mens Pia gjorde sig klar til at tage til nytårsfesten hos Julie og Jens, kunne hun allerede se raketter eksplodere på himlen og sende stjerneregn ned over byen.

Hun faldt lidt i staver, mens hun redte sit våde hår igennem. Det var dejligt, at hun skulle til fest hos sine bedste venner, som hun tilmed havde været så heldig at lege privat Kirsten Giftekniv for. Men det ville have været dejligere, hvis hun selv havde haft en dejlig mand at kysse godt nytår med. En mand som Stig …

Sådan var det bare ikke, og det nyttede ikke at dvæle mere ved ham. Så snart midnatsklokken lød, ville hun lægge både tankerne om ham og det gamle år fra sig samtidig.

Hun rev sig løs fra vinduet og tænkte, at der heldigvis var andre, som kunne nyde en fortryllet nytårsaften sammen med en ny kærlighed. Hun sendte journalisten Margit Knudsen og Alisdair Schmidt en varm tanke.

Margit var egentlig kommet på kontoret for at interviewe Pia til en artikel om kontaktbureauet, men hun var endt med selv at melde sig ind, og i formiddags havde Pia modtaget en glad mail med et vedhæftet foto af de to. De var rejst til Dublin for at fejre nytåret, og på billedet strålede de af lykke. Det var dejligt, og det måtte hun trøste sig med.

Lige så dejligt var det at tænke på Kamille og Kenneth, og det gjorde hun, mens hun lagde mascara på. De to havde også fundet hinanden, og det vidste Pia, fordi hun i forgårs tilfældigt havde mødt dem i et stort møbelhus, hvor hun var inde for at bytte nogle puder, hun havde fået i julegave.

Her var hun stødt ind i det unge par, som tæt omslyngede var på jagt efter den perfekte sofa til to. De havde kysset for hvert femte minut. Pia var blevet helt varm om hjertet, mens hun kiggede efter dem.

Nu var hun færdig med makeuppen. Hun tog et skridt baglæns og studerede sit eget udseende i spejlet. Det kunne hun vist godt være bekendt.

En sms bippede ind på kontaktbureauets mobil, og hun klikkede den frem og blev glad. Den var fra Rikke Gram, som Pia havde arrangeret en date for med Jesper Rasmussen. Daten havde været vellykket nok, men der havde ikke været nogen gnist mellem de to. Til gengæld var et varmt venskab omgående opstået mellem dem, og Rikke havde forelsket sig dybt og inderligt i én af Jespers venner.

”Søde Pia, du skal have en nytårshilsen, mens vi går her i Jespers køkken og forbereder den lækreste vegetar-nytårsmiddag. Min skønne Sigurd kommer selvfølgelig – og det gør Anna Schultz også, og derfor har Jesper stadig julelys i øjnene, selv om det er nytår. Skal hilse og ønske godt nytår fra ham og sige, at du godt kan sætte ham på ”hold”. Alt det bedste fra os to.”

Ej, det var dejligt at høre, også selv om hun ikke rigtig kunne tage æren for, at både Rikke og Jesper var nyforelskede. Eller … hvis hun ikke havde matchet Rikke og Jesper, havde Rikke måske aldrig mødt Sigurd. Pia skyndte sig at sende et svar til dem med gode ønsker for det nye år.

Nu skulle hun til at skynde sig, og hun susede rundt og fik samlet det sidste sammen. Nytårsfesten var en slags sammenskudsgilde, og hendes bidrag skulle bestå af en flot nytårsbuket til bordet.

Sådan én havde hun selv fået leveret med bud i går eftermiddags, og hun havde besluttet sig for at tage den med i aften, så nogle flere kunne få glæde af den. Derfor var den stadig i cellofan, og hun hev den op fra vasken og viklede en plasticpose om blomsterstænglerne. Eftersom hun ikke havde brugt penge på blomster, havde hun købt en ekstra flaske champagne til at tage med.

Læs også: Nytårshat: Diadem til nytårsfesten

Nogle af Julie og Jens’ venner, Katja og Kim, havde tilbudt at tage hende op på vejen, og netop som Pia trådte ud fra opgangen, stoppede Kims røde Mazda ved vejkanten.

– Hej, hej og godt nytår, hilste Pia, da hun satte sig ind på bagsædet. – Hvor er I fine!

– Godt nytår og tak i lige måde, smilede de begge bagud til hende. – Det var ellers noget af en buket!

– Faktisk har jeg fået den af et par, jeg førte sammen her i december, forklarede Pia.

– Fortæl, fortæl, jeg er helt syg for at høre noget om bureauet, plagede Katja, mens Kim drejede ud i trafikken.

– Hm, diskretion er jo en æressag i en gesjæft som min, sagde Pia. – Men jeg kan nok godt tillade mig at afsløre, at jeg kom til at sætte et par sammen, som kendte hinanden i forvejen og havde været kærester før. Dengang kom det af flere grunde ikke til at fungere, men nu var tiden mere rigtig for dem.

Hun tav og sendte en tanke til Karen Holst og Jørgen Clemmensen. Det var dem, der havde sendt nytårsbuketten til hende, og der havde fulgt et dejligt, personligt brev med.

De to var lykkelige for at have genfundet hinanden, og de havde allerede holdt en julekomsammen for deres store flok af voksne børn. Ifølge brevet havde det været muntert og mere end vellykket.

– Fortæl noget mere, sagde Katja. – Bare én lille bitte historie mere!

Pia kom til at smile, og hun tænkte på Amalie Karstensen og Peter Justesen. De to befandt sig i den syvende himmel og havde faktisk været så søde at sende Pia en lille julegave i form af et gavekort på en lækker middag for to på restaurant Merlot, hvor Peter var kok.

Pia havde hængt gavekortet op på sin opslagstavle i køkkenet og spekulerede stadig på, hvem hun skulle invitere med.

– Kom nu, Pia. Bare én!

– Okay. Der var den flotteste pige, som var ret høj og absolut kun ville møde en mand, der var højere end hende. Jeg var sikker på, at en bestemt mand ville være perfekt for hende, selv om han var lavere end hende, og det endte med, at hun gik på date med ham. Og siden har de ikke været til at flå fra hinanden!

– Pragtfuldt, sukkede Katja.

Nu var de nået frem til Julie og Jens, og raketterne eksploderede fortsat på himlen over dem, mens de skyndte sig ind. Julie bød henrykt velkommen og hev Pia med ud i køkkenet under påskud af, at de skulle sætte blomsterne i vand.

– Hvordan går det? Er du glad? Har du hørt noget fra ham Stig? spurgte Julie ivrigt.

– Nej, og det forventer jeg absolut heller ikke, svarede hun.

– Men du håber på det?

– Nej!

– Tænk at lyve for sin bedste veninde … Julie rystede opgivende på hovedet. Så gav hun Pia et blidt skub i ryggen ind mod de andre gæster.

Pia havde ikke villet sige noget om det på forhånd, men hun havde håbet på, at Julie og Jens ikke havde givet hende en singlefyr til bordherre. Det ville sikkert have været i den bedste mening, men alligevel. Hun ville ikke have været glad for det.

Til gengæld var hun vældig fornøjet med at få Jens’ storebror, Jan, til bords. Han var lykkeligt gift og far til tre skønne unger. De sludrede hyggeligt under middagen, og ved desserten sagde han: – Jeg ved godt, at du er diskretionen selv, Pia. Men nu er der kun en halv time tilbage af 2015, og så kan du vel godt bryde principperne lidt og fortælle mig en sød kærlighedshistorie fra virkeligheden?

Han stødte sit glas sammen med hende, og Pia dæmpede stemmen lidt.

– Så for en enkelt gangs skyld.

Uden navne eller enkeltheder fortalte hun om den lidt tilknappede bankmand, Uffe Bendtsen, som ikke havde gjort det store indtryk på den kvinde, han havde manipuleret Pia til at arrangere en date med.

Pia havde til gengæld haft en anden i kikkerten til ham, nemlig Ulla Thiesen, og han havde heldigvis givet Ulla en chance.

– Og siden de to mødtes, har det vist været mere end … hm, hedt mellem dem, sagde Pia og lo lidt. Hun vidste besked fra Ulla, som lykkeligt og begejstret havde ringet og fortalt om den lidenskabelige bankmand med det korrekte ydre.

– Jeg misunder dig, sagde Jan lavt. – Du gør en forskel for folk.

Læs også: 5 tips til at holde nytårsforsættet

Så blev der pludselig opbrud, for klokken var 23.40. I én stor vrimmel fik alle gæsterne pakket sig ind i overtøj og slæbte champagne og fyrværkeri med ned på gaden. Her var der allerede en munter vrimmel af folk, og Pia kunne ikke undgå at blive smittet af den særlige nytårsstemning.

Da der var en, der rørte hende på skulderen bagfra, vendte hun sig smilende om.

– Pia?

Hun blinkede paf mod manden, der stod og så alvorligt på hende. Var det hendes fantasi, der spillede hende et puds? Eller havde hun drukket for meget champagne?

Nej, det var virkelig Stig, der stod foran hende. Stig, som havde brændt hende af på deres første date, og som hun selv havde frabedt sig at høre mere fra, men som hun alligevel havde tænkt på så godt som hver dag lige siden.

– Hej Stig, fik hun frem, mens endnu en enorm raket foldede sig ud oppe på himlen. – Øh … du er måske også til nytårsfest her i gaden?

– Hos nogle venner, nikkede han. – Men jeg ville meget hellere have været sammen med dig. Pia, for pokker, jeg har tænkt på dig hver dag, og jeg vil tage det som et tegn fra skæbnen, at vi støder ind i hinanden netop i aften. Nu slipper du ikke for at høre, hvorfor jeg ikke holdt vores aftale om at mødes i den lille café ved parken den dag!

De blev skubbet både forfra og bagfra af nytårsfestende folk, og Stig lagde armen om Pia og trak hende lidt væk fra mylderet og om bag en parkeret kassevogn. Han slap hende ikke, og Pia erkendte, at hun var glad for det. Det var lige så dejligt at være tæt på ham, som hun havde forestillet sig.

– Den eftermiddag, vi skulle mødes, begyndte han, – skulle jeg nå et ærinde først. Jeg havde kun dig i hovedet, men undervejs var jeg inde i en vinforretning for at købe en opmærksomhed til en ven, som fyldte rundt. Bedst som indehaveren var ved at pakke ind for mig, dukkede en stakkels, forvildet narkoman op og gav sig til at vifte med en pistol og råbe op om røveri og alt muligt. Det var fuldstændig grotesk, især fordi han troede, han befandt sig i en bank. Butiksindehaveren fik et chok og slog alarm, og for at gøre en lang historie kort udviklede det sig til et slags akavet gidseldrama i flere timer.

Jeg følte mig aldrig i livsfare, men til gengæld var jeg forbitret over, at jeg ikke kunne komme til at sende dig en sms og forklare, hvorfor jeg ikke kom til den aftalte tid. Men jeg havde efterladt min telefon i bilen, og jeg kunne ikke huske dit nummer udenad og kunne i øvrigt heller ikke komme til at ringe.

– Er det sandt? hviskede Pia og kunne næsten kun sanse Stigs fysiske tilstedeværelse, som påvirkede hende meget.

– Det er sandt, bekræftede han. – Desværre. For da situationen endelig blev løst af politiet, og jeg fik lov at gå hen til min bil igen, havde du åbenbart siddet på caféen og blomstret så længe, at du havde mistet lysten til at have mere med mig at gøre. Jeg ville forklare, men …

– Da du ringede, var jeg rimeligt afvisende, indrømmede Pia. Omkring dem var feststemte mennesker allerede begyndt at råbe godt nytår, men endnu var klokkerne ikke begyndt at ringe.

– Ja, det var du, svarede Stig og holdt hende tættere ind til sig. – Og først tænkte jeg, at det var så det. Men jeg kunne ikke slippe dig. Du blev ved at være inde i mit hoved, og jeg håbede sådan på, at vi ville ses igen. Jeg har været forbi det møntvaskeri så mange gange …

– Og jeg har undgået det, sagde Pia.

– Hey … Han lagde en finger under hendes hage og løftede hendes ansigt lidt op. – Tror du mig? Du må næsten have hørt om det tåbelige gidseldrama i medierne?

Pia mødte hans blik og tillod sig selv at forsvinde ind i hans øjne.

– Jeg kan ikke huske at have hørt noget om det, svarede hun ærligt. Hun følte sig en smule svimmel, men det var kun behageligt. Hun vidste godt selv, at hun ikke kunne give kombinationen og champagne og kulde hele skylden.

– Vil du tjekke det? bad han hæst. – Og vende tilbage til mig, når du har fundet ud af, at jeg taler sandt? Jeg har ikke kunnet glemme dig, Pia, og denne gang slipper du ikke sådan lige.

Han smilede skævt, og Pia tænkte, at han var den flotteste og dejligste mand, og at hun havde fået en ny chance med ham.

Det var sandt, at hun ikke kunne huske at have hørt noget om et gidseldrama i en vinforretning, men denne gang ville hun lytte til sit hjerte, og det sagde, at hun skulle blive lige her i hans arme.

– Jeg tror dig, hviskede hun og trak hans ansigt ned til sig og kyssede ham, mens der var lige så meget stjerneregn indeni som på nytårshimlen. ❤

SLUT