Livsstil

Kæmpede i årevis for sterilisation: 30-årig vil aldrig have børn

29. marts 2016 Foto: Screendump This Morning - Af Kristian Bo Eriksen
Holly er 30 år gammel, har en kæreste, hun holder rigtig meget af, men hun har gjort op med sig selv, at hun aldrig vil have børn. Derfor har hun, siden hun var 26, kæmpet med sin læge for at få en sterilisation. Nu er det lykkedes.

I fire år har hun jævnligt bedt sin læge om at blive steriliseret. Holly Brockwell, 30, har længe vidst, at hun ikke ønsker at blive mor, og hun har lige så længe ment, at det bedste og sikreste i så fald er at blive steriliseret, og at det da bare er at gå op til sin læge og bede om et indgreb.

Men så let var det ikke. For lægen syntes slet ikke, det var så god en idé for en så ung kvinde uden børn, og først nu, fire år efter, hun spurgte første gang, har hun nu fået en aftale på et offentligt sygehus.

LÆS OGSÅ: Harry blev drillet med at gå i pigesokker: Her er hans mors svar

Holly bor i England, og hun var tirsdag morgen gæst i morgen-tv i England i programmet, der hedder This Morning, hvor hun forklarede om, hvorfor hun vil steriliseres.

Jeg ønsker bare ikke børn

-Jeg mener dybest set, at jeg er helt sikker på, at jeg ikke vil have børn. Jeg vil ikke have den stress mere, sagde hun i programmet i følge avisen The Daily Mirror.

Hun fortalte også, at hun nu havde en kæreste, og at han heller ikke ville have børn. Og hvis han ændrede mening, ville deres forhold være slut.

-Det er ikke en holdning man kan lave kompromisser om, sagde hun.

LÆS OGSÅ:Camilla Framnes er helt afklaret: Mit livs sidste barsel

Holly, der er journalist og blogger, har tidligere i avisen the Guardian forklaret om sin beslutning:

”Grunden til, at jeg ikke vil have børn, er både enkel og kompliceret. Jeg ønsker bare ikke børn. Det har jeg aldrig gjort. Nogle vil måske mene, at det er på grund af det faktum, at min mor blev steriliseret, efter hun fik mig, men blev overtalt til at blive tilbageopereret og få yderligere tre børn af den mand, hun giftede sig med efter min far. For han havde ingen børn selv. Hun elsker os, selvfølgelig. Men hendes energi og økonomi har været hårdt belastet af børn i mere end 30 år. ”Jeg fortryder ingen af jer”, siger hun tit, ”Men det du ikke har, kan du ikke savne”.

Debatten gik straks i gang

Nu har hun så fået en tid til en sterilisation, og hendes medvirken i morgens tv-udsendelse fik debatten til i den grad at gå i gang.

LÆS OGSÅ: Annie blev kun 14: Dræbt i dødsleg

Hun har tidligere forklaret om sin holdning til ikke at få børn på This Morning. Det program fra foråret 2015 kan du se her på YouTube:

 

Du kan se et klip fra dagens program via The Daily Mirror.

Sponsoreret indhold