Sex- og samlivsbrevkassen: Hårdt efter skilsmissen
For et halvt års tid siden forlod min mand mig, og jeg døjer stadig med savnet og chokket over det. Vi har en datter sammen på 8 år, og hun er også meget påvirket af, at vi er gået fra hinanden. Når hun besøger sin far, ringer hun flere gange om dagen og siger hun savner mig, og jeg kan mærke på hende, at hun er temmelig ked af det hele.
Læs også: Kom godt gennem en skilsmisse
Min mand har foreslået, at vi alle 3 gør nogle flere ting sammen, f.eks. at tage i sommerhus sammen, eller han kan komme forbi og spise aftensmad sammen med os eller vi kan gå i Zoologisk Have osv., for at hun ikke skal føle sig så splittet mellem os. Det er jo en rigtig fin idé, jeg må bare indrømme, at jeg stadig har det så svært efter skilsmissen, og bliver vred på ham, når vi ses, over at han sluttede noget, som jeg synes var godt og fint. Jeg ville så gerne være mere afklaret omkring ham, for min datters skyld, men jeg har så svært ved det. Hvad kan jeg gøre ved det?
Hilsen Emilie
Kære Emilie
Du er blevet forladt af den mand du elskede, og både du og din datter sørger over noget, som ikke findes mere, og det er selvfølgelig rigtig hårdt. Det bedste er naturligvis, at forældrene kan komme overens efter en skilsmisse – det gør det meget lettere både for dem og deres børn, og giver også mulighed for at man kan mødes fra tid til anden, uden at der er dårlig stemning. Men det er jo ikke noget, der kan tvinges frem, med mindre det så bliver ekstremt anstrengende. Lige nu er det svært for dig at se din eksmand, fordi du stadig er såret og vred og ked af det, men jeg tror, at den gode gamle kliché om, at tiden læger alle sår, også komme til at gælde for dig.
Læs også: Børnebørn i krise efter skilsmisse
Så med tiden bliver din sorg og skuffelse mindre, og det vil blive nemmere at omgås ham. Det lyder som om, at du faktisk har gode intentioner om at få det til at fungere mellem jer, selv om det var ham, der forlod dig, og det er et godt udgangspunkt. Lige nu er du bare ikke i stand til at honorere det. Men giv det tid. Tal også med din datter om det og lad hende sætte ord på sin sorg og savn, og fortæl hende også om dine tanker i det her – uden selvfølgelig at tale grimt om din eksmand, for den del af det behøver hun ikke høre. Men du kan godt forklare hende, at du også er ked af det over denne her nye situation, men at det nok skal løse sig med tiden. Det tror jeg også vil give din datter overskud til at tackle det her. Og sammen kan I så, dag for dag, vænne jer til jeres nye livssituation, som farmand stadig kan være en del af på en god og fornuftig måde.
De bedste hilsener Helle
