Sex- og samlivsbrevkassen: Han siger ikke fra
Han siger ikke fra
Jeg har været sammen med en fyr i snart 9 måneder, og jeg er rigtig glad for ham. Jeg er 27 år, og han er et par år ældre end mig. Han er utrolig sød og opmærksom, og alle mine venner, der har mødt ham, kan vildt godt lide ham og fortæller mig, hvor heldig jeg er over at have mødt sådan en sød fyr.
Men der er noget, der nager mig, for nogle gange kan jeg faktisk næsten synes, han er for sød. Han siger aldrig fra og fortæller sjældent, hvad han synes eller har lyst til.
Det er altid mig, der bestemmer det hele, og han følger bare med. Nogle gange bliver jeg så irriteret over det, at jeg bliver sur på ham, og her siger han heller ikke fra, men lader sig nærmest bare ”trampe” på.
Jeg ved godt, det måske ikke lyder som et stort problem, men jeg synes altså, det er mærkeligt – tænk hvis han bare er en vatnisse altid og aldrig nogensinde mander sig bare lidt op, hvis det skulle være nødvendigt.
Vi har snakket om at flytte sammen, men jeg kan godt være bange for, at det kan gå hen og blive et problem på længere sigt.
Mvh. Daniella
Læs også: Sex- og samlivsbrevkassen: Jeg tør ikke stole på ham
Kære Daniella
På den ene side er det jo dejligt, at du har fundet dig en mand, som er så nem og behagelig, som han er. Det tror jeg mange kvinder ville misunde dig. På den anden side kan der, som du også skriver, være noget bekymrende i det, hvis han aldrig træder i karakter og bare er en nikkedukke. Det tror jeg, de færreste kan holde ud.
Mange siger, at de godt kan lide, at deres partner giver dem modspil. Det betyder ikke, at man skal rende rundt og skændes og være uenige hele tiden, men det giver da noget energi til forholdet, at ens partner også kan fremvise en vis portion selvstændighed og sige fra, hvis der er noget, vedkommende ikke bryder sig om eller er uenig med én i. Ellers kan han netop komme til at fremstå lidt vattet, og så mister man respekten for ham.
Det lyder til, at du har prøvet at skubbe lidt til ham, uden den store reaktion, så jeg tror, at hvis du vil til bunds i det her (og ham), må du snakke med ham om det.
Du kan f.eks. spørge ham, om han altid har været så tilforladelig og nem at omgås. Om han også havde det sådan sammen med sine andre kærester. Det kan jo være, det viser sig, at han har haft nogle mere stormfulde forhold før dig, og det kan så være, at han er lidt mere tilbageholdende med dig – lært af skade.
Det kan selvfølgelig også være, at han simpelthen bare er sådan og ikke ”stikker så dybt”, men i bund og grund bare er en rar og tilforladelig type. Hvilket selvfølgelig er et fint karaktertræk, men som ikke appellerer til dig. Og så kan det godt blive et problem på sigt. Og så må du kraftigt overveje, om du har lyst til det, eller om du skal finde en, der matcher dit temperament lidt bedre.
